273 paa en i mellemtiden yed brændevin smittet slegt, og at den tørst, der saa voldsomt søges slukket yed ølet, i gjerningen er en tørst af, efter og- til brænde vin. Hermed stemmer de talrige beretninger, der lyder os imøde, nemlig at saa mange kaster sig paa en nmaadelig brug af det let tilgjængelige øl, efterat adgangen til brændevin er dem lukket eller paa for skjellige maader besværliggjort. Tlii bag saadanne ytringer ligger den tanke, at dette vilde være anderledes, saafremt den sidstnævnte drik ikke var gaaet forud. Man kan sige, at naar det viser sig, at ølet nn i stor udstrækning misbruges som berusningsmiddel, saa er nlykken lige stor, enten dette bidrører fra den foregaaende brændevinsdrik eller fra en anden grund. Og i dens anvendelse paa den samtidige tilstand medfører denne tanke vist megen og altfor megen sandhed. Vender vi derimod blikket mod fremtiden, saa. viser der sig en merlelig forskjel. Thi brænde vinsdrikken er en kunst, til livilken menneskene ikke fødes, men bvori de oplæres, Skolerne for denne lærdom har man nn i en tid, som ikke er ganske kort, ved forskjellige midler søgt at gjøre til gjen stand for afsky og saavidt mnligt at afsperre. Hisse bestræbelser er til en vis grad lykkedes, idet brugen af brændevin, naar tingen betragtes under ét overblik for det hele land og nnder hensyn til folkemængdens tilvekst, har været i en tilbagegang, som ikke mindst er at søge deri, at af den tilvoksende slegt et mindre tal end forhen har sluttet sig til den fordærvelige skik. Tør vi derfor slutte fra det, der er skeet til det, der vil ske, saa tør vi ogsaa haabe, at de kom mende slegter vil føres over til sin modnere alder mere og mere nberørte af brændevinssmitten, at brændevinsdrikken som forberedelsesmiddel til drik fældighed i øl vil være en tilbagegaaende magt, og at ølets brug kan tiltage nnder aftagelse af dets misbrng.