- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Første bind /
29

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29
som Hunden er blevet det i Sammenligning med dens
Stamform Ulven eller Jakalen. Ildlænderne er nogle af
de laveste af de vilde Folkestammer, men jeg blev stadig
forbavset over hvor nøje de tre Indfødte, der vare ombord
paa hendes Majestæts Skib » Beagle « (» Sporhunden») og
som havde levet nogle Aar i England og kunde tale en
lille Smule Engelsk, lignede os i Sindelag og i de fleste
af vore Aandsevner. Dersom intet andet organisk Væsen
end Mennesket havde havt sjælelige Evner, eller dersom
Menneskets Evner havde været af en ganske anden Natur
end de lavere Dyrs, saa vilde vi aldrig have været istand
til at overbevise os om, at vore høje Evner vare blevne
gradvis udviklede; men nu kan det tydelig vises, at der
ikke er nogen saadan Grundforskjellighed. Vi maa ogsaa
indrømme, at der er et langt større Spring imellem Aands
evnerne hos en af de laveste Fiske, f. Ex. Lampreten
eller Trevlemunden, og hos en af de højere Aber, end
der er mellem Abens og Menneskets Aandsevner, og dog
er der mellem de Førstnævnte en fuldstændig Række med
utallige Gradationer.
Forskjellen i moralsk Henseende er heller ingenlunde
ringe mellem saadan en Vild som han, om hvem den
gamle Verdensomsejler Byron fortæller, at han knuste sit
Barn imod Klipperne, fordi det tabte en Kurv med Sø
pindsvin, og en Howard eller Clarkson, og der er ogsaa
stor Forskjel paa Intelligensen hos en Vild, som ikke
bruger nogen abstrakt Benævnelse, og en Newton eller
Shakspeare. Saadanne Forskjelligheder mellem de højest
staaende Mænd af de højest staaende Racer og de lavest
staaende Vilde ere forbundne med hinanden ved de fineste
Gradationer, derfor er det muligt at de kunne gaa over i
hinanden og den Ene udvikles til den Anden.
Emnet for dette Kapitel er blot det at vise, at der
ikke er nogen Grundforskjel mellem Menneskets og de
højere Dyrs Aandsevner. Enhver Underafdeling af Kapitlet
kunde have været udvidet til en Afhandling for sig, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free