Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
alle Dyr, mon han kan tvivle om, at det er det Samme
der ligger til Grund begge Steder?»
. Vi se Moderkjærligheden vise sig i de allerubetyde
ligste Smaating. Saaledes iagttog Rengger en ameri
kansk Abe (en Cebus), der omhyggelig jog Fluerne
bort fra sit Barn; og Duvaucel saa en Hylobates, der
vadskede sine Ungers Ansigt i en Bæk. Hos Hun-
Aberne er Sorgen over Tabet af deres Unger saa stærk,
at den altid dræbte visse Arter, som Brehm havde fanget
i Nord-Afrika. Forældreløse Aber bleve altid adopterede
og omhyggelig plejede af de andre Aber, baade Hanner
og Hunner. En Hun-Bavian havde et saa rummeligt Hj,erte,
at den ikke blot adopterede unge Aber af andre Arter,
men endogsaa stjal Hvalpe og Killinger, som den stadig
slæbte omkring med sig. Hendes Kjærlighed gik imidlertid
ikke saavidt, at hun delte sin Føde .med Adoptivbørnene,
hvorover Brehm forbavsedes, da hans Aber altid redelig
delte alt hvad de fik med deres Smaa. En adopteret
Killing kradsede den ovennævnte kjærlige Bavian, som
ganske vist var et lyst Hoved, thi hun blev meget for
bavset over at blive kradset, undersøgte øjeblikkelig Kil
lingens Poter og bed uden videre Kløerne af. I den zoo
logiske Have hørte jeg af en af Vogterne, at en gammel
Bavian (C. chacma) havde adopteret en Rhesus-Abe, men
da et ungt Mandrillepar blev sat ind i Buret, syntes hun at
bemærke, at disse Aber, omendskjøndt de tilhørte en anden
Art end hun, vare nærmere i Slægt med hende, thi hun
forstødte pludselig Rhesus’en og adopterede de to andre.
Som jeg saa, var den unge Rhesus i høj Grad misfornøjet
med saaledes at være bleven forstødt og, saasnart den
kunde komme nogenlunde godt fra det, søgte den altid at
drille og fortrædige det unge Par, ved hvilken Opførsel
den altid vakte den gamle Bavians dy beste Indignation.
Ifølge Brehm forsvare Aber deres Herrer, nåar Nogen
angriber dem, ligesom de ogsaa forsvare Hunde, der ere
deres Yndlinge, mod Angreb af andre Hunde. Men her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
