- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Første bind /
39

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39
Dyr blive undertiden saa optagne, nåar de ere saaledes
beskjæftigede, at man let kan nærme sig dem. Hr. Bartlett
har meddelt mig et mærkeligt Bevis paa, hvor variabel denne
Evne er hos Aberne. En Mand som lærer Aber at gjøre
Kunster, plejede at kjøbe nogle af de almindelige Arter
hos det zoologiske Selskab til en Pris af fem Pund Styk
ket, men han tilbød at give det Dobbelte, dersom han
maatte faa en tre, fire af dem nogle faa Dage og saa
udvælge en. Da han blev spurgt om, hvorledes det var
muligt, at han saa snart kunde blive klog paa, at en be
stemt Abe vilde blive en god Kunstner, saa svarede han,
at det Hele kom an paa hvor stærk deres Opmærksomhed
var. Dersom en Abes Opmærksomhed, nåar han talte til
den og forklarede den Noget, let blev distraheret, f. Ex.
ved en Flue paa Væggen eller andre Smaating, saa var
Sagen haabløs. Dersom han prøvede paa ved Prygl at
faa en Abe til at gjøre Kunster, saa blev den trodsig.
Men en Abe, som hørte opmærksomt efter, den kunde der
altid blive Noget ud af.
Det er næsten overflødigt at fortælle, at Dyr have en
udmærket Hukommelse for Personer og Steder. Hr. Andrew
Smith har underrettet mig om, at en Bavian ved Kap det
gode Haab gjenkjendte ham med alle Tegn paa levende Glæde,
efter at han havde været borte i ni Maaneder. Jeg havde
en Hund, som var arrig og fjendsk mod alle Fremmede og
jeg prøvede forsætlig dens Hukommelse, efter at jeg havde
været borte i fem Aar og to Dage. Jeg gik hen til Huset
hvor den boede og kaldte paa den som jeg plejede; den
yttrede ingen Glæde, men den fulgte øjeblikkelig med mig
ud at spadsere og adlød mig ganske som om jeg kun var
gaaet fra den for en halv Timestid siden. En Række af
gamle Tankeforbindelser, som havde slumret i fem Aar,
vare saaledes øjeblikkelig blevne vakte i dens Sjæl. Som
P
. Huber 1 ) tydelig har viist, gjenkjende selv Myrer deres
x ) "Les Mæurs des Fourmis,« 1810, S. 150.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free