Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
andre Tungemaal. Som Hr. C. Lyell bemærker, kommer
et Sprog ligesaa lidt som en Art igjen, nåar det engang
er udryddet. Det samme Sprog har aldrig to Fødestavne.
Forskjellige Sprog kunne krydses eller blandes med hin
anden 1 ). Vi træffe Variabilitet i ethvert Tungemaal, og
ny Ord fremkomme stadig. Men da der er en Grændse
for Hukommelsen , saa uddø enkelte Ord ligesom hele
Sprog lidt efter lidt. Max Miiller 2 ) udtrykker det godt
saaledes; — »i ethvert Sprog er der stadig en Kamp for
Tilværelsen i "Gang imellem Ordene og de grammatiske
Former. De bedste, de korteste, de bekvemmeste Former
vinde stadig, og de skylde deres egne dem iboende ud
mærkede Egenskaber deres Held.» Til de mere væsenlige
Grunde for, at visse Ord overleve, troer jeg, at blot og
bar Nyhed kan tilføjes; thi der er i Menneskets Sjæl en
stærk Forkjærlighed for Smaaforandringer i alt muligt. Visse
heldigt stillede Ords Overleven og Bevarelse i Kampen for
Tilværelsen er Kvalitetsvalg.
Den fuldkomne, reglmæssige og vidunderlig indviklede
Bygning af Sprogene hos mange barbariske Nationer er
ofte bleven anført som Bevis enten paa disse Sprogs gud
dommelige Oprindelse eller paa deres Grundlæggeres store
Kunst og tidligere Civilisation. Saaledes skriver F. von
Schlegel: »I de Sprog, der synes at staa lavest i intel
lektuel Kultur, bemærke vi hyppigt en meget stor og ud
viklet Kunstfærdighed i den grammatikalske Bygning. Dette
er særlig Tilfældet med det baskiske og det lappiske
Tungemaal og ogsaa med mange af de amerikanske 3 )«.
Men det er ganske vist en Fejltagelse at tale om noget
Sprog som om en Kunst i den Forstand, at det er blevet
x) Se Bemærkninger herom af Hr. F. W. Farrar i en interessant Ar-
tikel, betitlet: «Philology and Darwinism» i: «Nature», 24 Marts
1870, S. 528.
2 ) «Nature», 6 Jan. 1870, S. 257.
3 ) Citeret i C. S. Wake: «Chapters on Man«, 1868. S. 101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
