Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
*
Slutnin gsbemærkninger. — Filosofer, der ved
kjendte sig den derivative Moral 1 ), antog tidligere, at
Moralen havde sin Grund i en Slags Egoisme, men nu i
den nyeste Tid i den højeste Lykke. I Overensstemmelse
med hvad vi iovenfor have udviklet, er den moralske Følelse
i sin Grund identisk med de selskabelige Instinkter; og
nåar Talen er om de lavere Dyr, vilde det være taabeligt
at tale om, at disse Instinkter havde faaet deres Udvik
ling ved Egoisme, eller vare blevne udviklede for at gjøre
Samfundet lykkeligt. De ere imidlertid ganske vist blevne
udviklede til Bedste for Samfundet. En saadan Betegnelse
som Almenvel, Samfundets Bedste osv. kan defineres som
de Midler, ved hvilke det størst mulige [Antal Individer
kunne opelskes, saaledes at de have fuld Kraft og Helsen
og alle deres Evner fuldkomne i Forhold til de Livsbetin
gelser, de ere underkastede. Da baade Menneskets og de
lavere Dyrs selskabelige Instinkter uden Tvivl i deres Ud
vikling have gjennemgaaet den samme Trinfølge, vilde det
være heldigt, i Fald det var muligt, at bruge den samme
Definition og som Prøvesten for Moraliteten hellere at tåge
Samfundets Velfærd eller almene Bedste, end dets almene
Lyksalighed ; men denne Definition vilde maaske komme til at
kræve nogen Indskrænkning for den politiske Ethiks Skyld.
Naar et Menneske vover sit Liv for at frelse et Med
menneske, synes det mere passende at sige, at han virker
for det Almenes Vel eller Bedste, end at han virker for
Menneskeslægtens almene Lyksalighed. Ganske vist falder
Individets Lykke og dets Velfærd i Almindelighed sammen,
og en tilfreds, lykkelig Stamme vil trives bedre end en,
der er utilfreds og ulykkelig. Vi have seet, at Samfun
dets udtrykte Ønsker i Menneskehedens første Tid paa en
naturlig Maade vil have paavirket ethvert enkelt Medlems
*) Denne Betegnelse bruges i en dygtig Artikel i "Westminster Re-
view» , October 1869, S. 498. Om Lykkeprincipet se J. S. Mill,
«Moral grundet paa Nytte- eller Lykkeprincipet, S. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0112.html
