Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
»at et Ophold i Vest-Staterne i de Aar, hvor Væksten
gaacr for sig, bidrager til at forøge Højden. « Omvendt
er det afgjort, at Matrosernes Levevis sinker Længde
væksten, hvad man seer af »den store Forskjel, der er
paa Soldaters og Matrosers Højde i sytten og atten Aars
Aldren.H Hr. B. A. Gould bestræbte sig for at komme til
Klarhed om, af hvad Natur de Indflydelser vare, der ind
virkede paa Højden; men han kom kun til negative Resul
tater, han fandt nemlig, at de ikke havde Noget at gjøre
med Klima, Højde over Havet, Jordbund, ja ikke engang
med Overflødighed paa eller Savn af Livets Bekvemmelig
heder, «saameget at man kunde mærke det.« Denne
sidste Slutning er den direkte modsat, til hvilken Villermé
kom ved Undersøgelse af de statistiske Tabeller over Højden
af de i forskjellige Dele af Frankrig Udskrevne. Lægger
man Mærke til den Forskjel, der er i Højde mellem de poly
nesiske Høvdinger og de samme Øers lavere Klasser, eller
mellem Beboerne af Sydhavets frugtbare, vulkanske Øer
og de lavere golde Koraløer 1 ), eller mellem Ildlænderne
paa Landets østlige og vestlige Kyster, hvor Subsistens
midlerne ere meget forskjellige, saa er det neppe muligt
andet end at komme til det Resultat, at bedre Næring og
større Bekvemmelighed har Indflydelse paa Længdevæksten.
Men den foregaaende Beretning viser, hvor vanskeligt det
er at komme til noget sikkert Resultat. Dr. Beddoe har
for nylig bevist, at Ophold i Byer og visse bestemte Be
skjæftigelser indvirker hæmmende paa den britiske Befolk
nings Længdevækst; og han siger ogsaa, at denne ringere
Højde nedarves baade her og i de forenede Stater. Dr.
Beddoe troer endvidere, at hvor en »Race naaer sit Maxi
] ) Om Polynesierne se Prichards «Physical Hist. of Mankind», Vol. V,
1847, S. 145, 283. Ligeledes Godron: «De l’Espéce,« Tom. 11,
S. 289. Der er ogsaa en mærkværdig Forskjel i Udseende paa de
med hinanden nærbeslægtede Hinduer, der bebo Øvre Ganges og
Bengalen, se Elphinstone: «History of India,» Vol. I, S. 324.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
