Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
have staaet sig bedst og af dem vilde det største Antal
leve længst. Dersom Gorillaen og nogle faa besiægtede
Former vare blevne udryddede, saa kunde man med stor
Styrke og tilsyneladende sandt have paastaaet, at det var
umuligt, at et Dyr lidt efter lidt kunde være bleven om
dannet fra et tobenet til et firbenet Dyr, da alle Individer,
der befandt sig i en intermediær Tilstand, vilde have været
særdeles ilde skikkede til at gaa. Men vi vide (og det
er vel værd at lægge Mærke til), at forskjellige Slags
Aber nu virkelig ere i denne intermediære Tilstand; og
der er Ingen, der tvivler om, at de i det Hele tåget passe
meget godt til deres Livsbetingelser. Saaledes løber Goril
laen paa en vrikkende Maade, men hyppigst bevæger den
sig ved at støtte sig paa sine krummede Hænder. De
langarmede Aber bruge undertiden deres Arme som Kryk
ker, idet de svinge deres Legeme fremad imellem dem, og
nogle Arter af Hylobates kunne, uden at man har lært
dem det, gaa eller løbe oprejst temmelig hurtig; dog be
væge de sig kejtet og med meget mindre Sikkerhed end
Mennesket; kort sagt, vi se hos de nulevende Abekatte
forskjellige Overgange mellem et firbenet Dyrs og et to
benet Dyrs eller Menneskets Maade at gaa paa.
Som Menneskets Forfædre bleve mere og mere op
rejste og deres Hænder og Arme bleve mere og mere
modificerede til at gribe med og til andre Ting, medens
paa samme Tid deres Fødder og Ben bleve modificerede
til at støtte med og til at gaa paa, ville utallige andre For
andringer i Bygningen have været nødvendige. Brystbenet
maatte gjøres bredere, Rygraden maatte krummes paa en
bestemt Maade og Hovedet maatte fæstes til Kroppen i en
anden Stilling, og alle disse Forandringer ere da ogsaa
gjorte hos Mennesket. Professor Schaaffhausen x ) hævder,
1 ) «Ueber die Urform .des menschlichen Schådels, ein beim anthro-
pologischen Congresse in Paris gehaltener Vortrag« , 1859. (Ogsaa:
«Anthropological Review», Oet. 1868, S. 428). Owen om Kind-
benenes Processer («Anatomy of Vertebrates « , Vol. 11, 1866, S. 551).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
