Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
de ved at lægge til af Slægtningene af et Dyr, der, da
det blev slagtet, fandtes at være værdifuldt, have faaet de
ønskede Karakterer frem.
Lad os nu vende os til de selskabelige og moralske
Evner. For at de første Mennesker eller Menneskets abe
lignende Forfædre kunne være blevne selskabelige, maa
de have erhvervet de samme instinktmæssige Følelser, som
faa andre Dyr til at leve i Flok, og jeg tvivler ikke om,
at de jo i det Hele tåget havde denne Disposition. De
maa have følt sig ilde tilmode, nåar de bleve adskilte fra
deres Kammerater, for hvilke de ville have følt en vis
Grad af Kjærlighed; de ville have advaret hinanden for
Farer og have hjulpet hinanden indbyrdes ved Angreb og
Forsvar. Alt dette forudsætter en vis Grad af Sympathi,
Troskab og Mod. Saadanne selskabelige Egenskaber, hvis
overvældende Betydning for de lavere Dyr Ingen bestrider,
bleve uden Tvivl erhvervede af Menneskets Forfædre paa
en lignende Maade, navnlig ved .Kvalitetsvalg, støttet af
arvelige Vaner. Naar to Stammer af Fortids-Menne
sker, der levede i samme Land, kom til at rivalisere med
hinanden, vilde, dersom den ene Stamme rummede (alt
andet lige) det største Antal af modige, sympathetiske og
tro Medlemmer, som altid vare rede til at advare hinanden
for Farer, til at hjælpe og forsvare hinanden, denne
Stamme udentvivl staa sig bedst og overvinde den anden.
Lad os vel huske paa, hvor overordenlig vigtig Troskab
og Mod maa være i de Vildes aldrig standsende Kampe.
Den Fordel, som disciplinerede Soldater have over udisci
plinerede Horder, har nemlig sin Grund i den Tillid, som
hver enkelt Mand har til sine Kammerater. Lydighed er,
som Hr. Bagehot saa udinærket har viist 1 ), af den aller
største Betydning, thi en hvilkensomhelst Regjeringsform
’) Se en mærkelig Række Artikler »On Physics and Politics» i: »Fort-
nightly Review «, Nov. 1867; 1 April 1868; 1 Juli 1869.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
