Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
hende, har, som Hr. Galton har viist 1 ), Hang til Goldhed
og saaledes dø de adelige Familier stadig ud i den direkte
Linie og deres Rigdom gaa over til Sidegrenene, men
uheldigvis bestemmes denne Overgang ikke ved Overlegen
hed af nogetsomhelst Slags. Omendskjøndt Civilisationen
saaledes paa mange Maader hindrer Kvalitetsvalgets Virk
ning, saa begunstiger deu dog aabenbart, ved Hjælp af
forbedret Føde og Befrielse for tilfældige Haardheder, Lege
mets bedre Udvikling. Dette kan man slutte sig til deraf,
at de civiliserede Mennesker, hvorsomhelst, altid i fysisk
Henseende ere stærkere end de Vilde. Envidere synes de
at have ligesaa stor Udholdenhed, hvilket tilfulde har viist
sig ved mangfoldige eventyrlige Togter. Selv de Riges
Luxus kan kun gjøre lidt Skade; thi vort Aristokratis
formodede Levealder i begge Kjøn og i alle Aldre er kun
ganske lidt ringere end de lavere, sundt levende Klassers 2 ).
Vi ville nu betragte Forstandsevnerne for sig. Der
som ethvert Samfundstrins Medlemmer bleve delte i to
ligestore Flokke, af hvilke den ene bestod af de aande
ligt overlegne og den anden af de Andre, saa kan der
næsten ikke være Tvivl om, at de Første vilde staa sig
bedst i alle Stillinger og opføde det største Antal Børn.
Selv i de laveste Samfundslag maa Duelighed og Færdighed
være til nogen Gavn, skjøndt den paa mange Steder
rigtignok vil være meget ringe, paa Grund af den efter
en saa stor Maalestok foretagne Arbejdsdeling. Derfor vil
der for de civiliserede Personer være en Tendens til at
vokse i Individantal og til at stige i Intelligens. Men det
er ikke min Mening at paastaa, at denne Tendens ikke
bliver mere end opvejet paa andre Maader, som f. Ex.
ved de Uforsynliges og Ligegyldiges Mangfoldiggjørelse;
•) «Hereditary Genius.., 1870, S. 132—140.
2 ) Se femte og sjette Colonne paa den Tabel der er medgivet i
Hr E R. Lankester’s «Compirative Longevity«, 1870, S. 115, der
støtter sig til paalidelige Avtoriteter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
