Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
af hvilke Nogle ere saa forskjellige, at de af Naturfor
skerne ofte ere blevne regnede for forskjellige Arter.
Hans Legeme er bygget efter den samme homologe Plan
som de andre Pattedyrs, uafhængig af den Brug der
maatte gjøres af de forskjellige Dele. Han gjennemgaaer
de samme Faser af embryologisk Udvikling. Han har
beholdt mange rudimentære og unyttige Bygningsforhold,
som udentvivl engang vare nyttige. Nu og da viser der
sig igjen Karakterer hos ham, som vi have al mulig Grund
til at antage besades af hans første Forfædre. Dersom
Menneskets Oprindelse havde været aldeles forskjellig fra
alle andre Dyrs, vilde disse forskjellige Fremtoninger have
været aldeles tomt Blændværk, men noget saadant falder
aldeles utroligt. Disse Fremtoninger ere paa den anden
Side forstaaelige, i det Mindste i en stor Udstrækning, der
som Mennesket er nedstammet sammen med de andre Patte
dyr fra en eller anden übekjendt lavere Form.
Nogle Naturforskere have paa Grund af det stærke
Indtryk, som Menneskets Sjæls- og Aandsevner have gjort
paa dem, delt den hele organiske Verden i tre Riger,
Menneske-, Dyre- og Planteriget, altsaa givende Mennesket
et Rige for sig selv 1 ). Aandsevner kunne ikke sammen
lignes eller klassificeres af Naturforskeren, men han kunde
bestræbe sig for at vise, hvad jeg har gjort, at Menneskets
og de lavere Dyrs Sjæleevner ikke ere forskjellige i Art,
om de end ere yderst forskjellige i Grad. En Grads
forskjel, hvor stor den saa er, kan ikke give os Ret til
at stille Mennesket i et særligt Rige, hvad man maaske
bedre vil indse, nåar man sammenligner to Insekters Aands
evner, nemlig en Coccus eller Skjoldlus og en Myre,
hvilke Dyr utvivlsomt høre til samme Klasse. Forskjellen
er her større, skjøndt af en noget forskjellig Slags, end
’) Isidore Geoffroy St.-Hilaire giver en detailleret Beretning om den
Plads de forskjellige Naturforskere have givet Mennesket i deres
Systemer («Hist. Nat Gén.«, Tom. 11, 1859, S. 170—89).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
