Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Det er almindelig bekjendt, at Haarene paa vor
Underarm pege opad og paa vor Overarm nedad mod
Albuen. Denne mærkelige Anordning, der saa lidet stem
mer med de fleste lavere Pattedyrs Haarlag, har Menne
sket tilfælles med Gorillaen, Chimpanzeen, Orang-Utangen,
nogle Arter af Hylobates og endogsaa nogle amerikanske
Abekatte. Men hos Hylobates agilis peger Forarmens
Håar lige nedefter eller imod Haandledet paa den sædvan
lige Maade og hos Hylobates lar er det næsten opret med
en kun ganske lille Heldning forover, saa vi hos disse
sidste Arter finde det i en Overgangstilstand. Det kan
neppe betvivles, at hos de fleste Pattedyr er den Tykkelse
og den Retning Haarene have paa Ryggen tillempet til
at lade Regnen løbe af; selv de paa tvers gaaende Håar
paa Hundens Forben kunde gjøre Nytte i saa Henseende,
nåar Hunden havde lagt sig til at sove. Hr. Wallace
bemærker, at Haarenes Konvergens op imod Albuen hos
Orang-Utangen (hvis Levevis han saa omhyggelig har
studeret) gjør Nytte ved at lade Regnen løbe af, nåar
Dyret staaer paa den Maade det saa meget ynder, nemlig
med bøjede Arme og med Hænderne foldede over en Gren
eller over dets eget Hoved. Man maa imidlertid erindre,
at et Dyrs Stilling maaske tildels bestemmes af Haarenes
Retning og ikke Haarenes Retning af Stillingen. Dersom
den ovenfor givne Forklaring er rigtig for Orang-Utangens
Vedkommende, saa frembyder Haarene paa vor Underarm
et mærkværdigt Minde om vor tidligere Tilstand, thi der
er vel neppe Nogen, der vil antage, at den nu gjør os nogen
Nytte i Regnvejr og ovenikjøbet nu, da vi gaa opret,
vende Haarene jo ikke rigtigt.
Det vilde imidlertid være voveligt at stole for meget
paa Tillempelsesprincipet overfor Haarenes Retning hos
Mennesket og hans første Forfædre; thi det er umuligt at
studere de Figurer som Eschricht meddeler af Haarets
Ordning paa det menneskelige Foster (hvor Ordningen er
den samme som hos den Voksne) og ikke komme til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
