Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
*
*
.
i lang Tid, der bliver dette en Omstændighed, der taler meget
til Gunst for at anse dem for Arter. Selv en ringe Grad
af Goldhed hos to Former ved deres første Krydsning
eller hos deres Afkom ansees i Almindelighed som et af
gjørende Bevis paa, at de tilhøre forskjellige Arter; og
det, at de stadig holde sig indenfor det samme Strøg uden
at blandes med hinanden, det ansees sædvanligvis som et
tilstrækkeligt Bevis for, enten at der er en vis Grad af
indbyrdes Goldhed, eller, nåar Talen er om Dyr, at der
er en vis Utilbøjelighed til at parres med hinanden ind
byrdes.
Uafhængig af en Sammenblanding paa Grund af
Krydsning er, i en godt gjennemsøgt Egn, den fuldstændige
Mangel paa Varieteter, som forbinde to nærbeslægtede
Former med hinanden, sandsynligvis fremfor alle Andre,
det vigtigste Kriterium paa, at de paagjældende Arter
ere forskjellige; og dette betyder noget Andet end blot og
bar Karakterkonstants; thi to Former kunne være i høj
Grad variable, uden dog at frembringe intermediære Karak
terer. Geografisk Udbredelse kommer ofte übevidst og
ofte bevidst med i Spillet, saaledes at Former, der leve
paa to fra hinanden vidt adskilte Strøg, hvor de Fleste
af de andre Beboere ere specifisk forskjellige, i Alminde
lighed selv blive betragtede som forskjellige; men i Virkelig
heden kan dette ikke hjælpe os til at skjælne geografiske
Racer fra saakaldte gode eller sande Arter.
Lad os nu anvende disse almindeligt antagne Prin
ciper paa Menneskeracerne, idet vi se paa dem i samme
Aand, som en Naturforsker vilde se paa hvilketsomhelst
andet Dyr. Hvad angaaer Forskjelsbeløbet mellem Racerne,
saa maa vi vel betænke, hvor fin vor Skjælneevne er blevet
ved det, at vi saalænge have havt Lejlighed til at iagttage
os selv. Elphinstone bemærker 1 ), at skjøndt en Evropæer,
*) «History of India«, 1841, Vol. I, S. 323. Fader Ripa bemærker
det Samme om Chineserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0233.html
