Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
nøje sammen med Graderne i den ydre Bygnings eller
Livsvanernes Forskjellighed. Mennesket kan i mange
Henseender sammenlignes med de Dyr, der længe have
været Husdyr, og der kan anføres en stor Mængde Bevis
grunde til Fordel for Pallas’s Lære 1 ), at den tæmmede
’) «The Variation of Animals and Plants under Domestication», Vol. 11,
S. 109. Jeg maa her minde Læseren om, at Arternes Ufrugtbarhed
i Krydsningstilfælde ikke er nogen særlig erhvervet Egenskab; men at
det, ligesom det, at visse Træer ikke kunne indpodes paa hinanden,
har sin Grund i andre erhvervede Forskjelligheder. Disse For-
skjelligheders Natur er übekjendt, men de have meget mere at
gjøre med Reproduktionssystemet end med ydre Bygningsforhold
eller almindelige Afvigelser i Konstitution. Et væsenlig Moment i
Arters Goldhed i Krydsningstilfælde er aabenbart det, at den ene
af dem eller de begge to længe have været vante til lidet om-
skiftelige Livsbetingelser; thi vi vide, at forandrede Livsbetingelser
særlig paavirke Reproduktionssystemet, og vi have god Grund til at
tro (som tidligere omtalt), at den Omstændighed , at Livsbetingel-
serne ere saa omskiftelige hos Husdyr og dyrkede Planter, gjør sit
til at bringe den Goldhed til at forsvinde, der er saa almindelig
hos de vilde Arter i Krydsningstilfælde. Jeg har andetsteds viist
(ibid. Vol. 11, S. 185 og «Arternes Oprindelse«, S. 327), at Arternes
Goldhed i Krydsningstilfælde ikke er bleven erhvervet ved Kvali-
tetsvalg — man vil jo nemlig let indse, at, nåar to Arter ere
blevne gjorte meget golde, er det neppe muligt at deres Ufrugt-
barhed kan blive forøget ved, at de ufrugtbareste Individer bevares
og holde sig i Live; thi som Ufrugtbarheden tiltager, vil der blive
mindre og mindre Afkom, og tilsidst vil der kun frembringes enkelte
Individer og det tilmed sjeldent. Men der er ogsaa en højere
Grad af Ufrugtbarhed end denne. Baade Gartner og Kolreuter have
viist, at i Planteslægter, der indeholde talrige Arter, kan der dan-
nes en hel Række, ligefra Arter, som, nåar de krydses, give færre
og færre Frø, til Arter som aldrig frembringe et eneste Frø, men
som dog paavirkes af andre Arters Støvkorn , idet Æget svulmer op.
Her er det aabenbart umuligt at udvælge de ufrugtbareste Indi-
vider, der jo allerede have holdt op med at frembringe Frø; saa
at Toppunktet af Ufrugtbarhed, hvor kun Æget paavirkes, ikke kan
naaes ved Udvælgelse. Dette Toppunkt og uden Tvivl ogsaa de
andre Goldhedstrin ere de tilfældige Resultater af visse übekjendte
Forskjelligheder i det reproduktive Systems Konstitution hos de
Arter, der blive krvdsede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
