Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
de civiliserede Nationer har Kjæbernes Reduktion i Størrelse
paa Grund af formindsket Brug, den stadige Sammen
trækken af visse Muskler, der tjene til at udtrykke visse
Sindsbevægelser, og Hjernens forøgede Størrelse paa Grund
af større aandelig Virksomhed, Alt tilsammentaget, gjort
dem temmelig forskjellige fra de Vilde hvad Udseendet i Al
mindelighed angaaer 1 ). Det er ogsaa muligt, at en For
øgelse af Kroppens Størrelse, uden nogen tilsvarende For
øgelse af Hjernens Størrelse, kan have givet nogle Racer (i
Analogi med de tidligere fra Kaninerne hentede Exempler)
en forlænget Hjernekasse af den dolichocephale Type.
Endelig vil det saa lidet forstaaede Korrelations-
Princip næsten med Vished være kommen til at virke,
f. Ex. hvor der har været stærk Muskeludvikling paa
stærkt fremstaaende Øjenbuer. Det er ikke usandsynligt, at
Haarets Beskaffenhed, som veksler meget hos de forskjel
lige Racer, kan staa i et vist Slags Korrelation til Hudens
Bygning; thi Hudens og Haarets Farve staa ganske vist i
Korrelation til hinanden, og det samme gjør Farven og
Beskaffenheden hos Mandanerne 2 ). Hudens Farve og den
Lugt, der er ved den, staaer ligeledes paa en eller anden
Maade i Forbindelse med hinanden. Hos Faareracerne er
der et vist Forhold mellem Antallet af Håar og Antallet af
Udsondringsporer paa et givet Stykke af Huden 3 ). Der
som vi have Lov til at drage Analogier mellem Mennesket
’) Se Prof. Schaafhausen , Oversættelsen i «Anthropoiogical Revie\v«,
Oet. 1868, S. 429.
2 ) Hr. Catlin siger (»N. American Indians», 3Edit, 1842, Vol. I, S. 49)
at i hele Mandan-Stammen har omtrent hvert tiende eller tolvte
Medlem, alle Aldre og begge Kjøn medtagne, glindsende sølvgraat
Håar, der er arveligt. Dette Håar er grovt og stridt som en Heste-
manke, medens det Håar, der har andre Farver, er fint og blødt.
3 ) Om Hudens Lugt, se Godron: «Sur l’Espéce«, Tom. 11, S. 217.
Om Porerne i Huden, se Dr. Wilckens: «Die Aufgaben der land-
wirth. Zootechnik», 1869, S. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
