Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
*
*
særkjønnede Dyr er en stadig tilbagevendende Kamp mel
lem Hannerne om at komme i Besiddelse af Hunnerne.
Vanskeligheden ved Parringsvalget ligger i at forståa,
at de Hanner, som besejre andre Hanner, eller de, som
vise sig at være de mest tiltrækkende for Hunnerne, efter
lade sig et større Antal Etterkommere til at arve deres
Overlegenhed, end de slagne og mindre tiltrækkende Han
ner. Medmindre at dette bliver Resultatet, kunne de
Karakterer, som give visse Hanner et Fortrin fremfor
andre, ikke blive gjorte fuldkomnere og styrkede ved Par
ringsvalg. Naar der er akkurat ligemange af hvert Kjøn,
ville jo dog alligevel de daarligst stillede Hanner tilsidst
finde Hunner (undtagen hvor der er Polygami) og efterlade
sig ligesaa mange Etterkommere, der, hvad Livets almin
delige Fordringer angaaer, ere ligesaa heldigt stillede som
de mest udmærkede Hanner. Forskjellige Kjendsgjerninger
og .Betragtninger fik mig tidligere til at antage, at Han
nerne hos de fleste af de Dyr, hos hvem de sekundære
Kjønskarakterer ere meget udviklede , langt overgik Hun
nerne i Antal*, og dette holder ogsaa Stik i nogle faa Til
fælde. Dersom Hannerne forholdt sig til Hunnerne, ,som to
til en eller tre til to, ja selv om Forholdet var endnu
lavere, vilde hele Sagen være meget simpel; thi de bedst
væbnede eller mest tiltrækkende Hanner vilde efterlade sig
det største Antal Etterkommere. Men etterat jeg, saa
godt som det har været muligt, har søgt at komme paa
det Rene med Kjønnenes Talforhold, saa troer jeg ikke,
at der i Almindelighed er nogen synderlig Ulighed. Ide
fleste Tilfælde synes Parringsvalget at have virket paa
følgende Maade.
Lad os tåge en eller anden Art, f. Ex. en Fugl, og
dele de Hunner, der leve i et bestemt Distrikt i to lige
store Hold, hvoraf det ene bestaaer af de kraftigste og
bedst nærede Individer, det andet af de mindre kraftige
og mindre sunde. Der kan ikke være synderlig Tvivl om,
at de Første ville være rede til at parres tidligere paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0281.html
