Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
jo ogsaa udsatte for at blive dræbte, nåar de ligge paa deres
Rede, eller nåar de gaa og passe paa deres Unger. Hos
Insekterne ere Hun-Larverne ofte større end Hannerne, og
som en Følge deraf ere de mest udsatte for at blive
spiste op, og i nogle Tilfælde ere de udvoksne Hunner
mindre virksomme og mindre hurtige i deres Bevægelser
end Hannerne og ville derfor ikke saa let kunne undslippe
Faren. Naar Talen er om de vilde Dyr, saa beroer det,
hvad vi veed om Forholdstallene hos Kjønnene i udvoksen
Tilstand, paa et rent Skjøn* og dette er, undtagen maaske der,
hvor Uligheden er meget stor, kun lidet paalidelig. Allige
vel kunne vi der, hvor der kan dannes noget Skjøn, af de
Kjendsgjerninger, som ere meddelte i Tillæget, slutte os til,
at Hannerne hos nogle faa Pattedyr, hos mange Fugle,
hos nogle Fiske og Insekter overgaa Hunnerne betydeligt
i Antal.
Forholdet mellem Kjønnene fluktuerer lidt i de paa
hinanden følgende Aar, saaledes skiftede hos Væddeløbs
hestene for hver 100 Hunner, der vare fødte, Hannerne fra
107,i i det ene Aar til 92,6 i et andet Aar og hos Myn
derne fra 116,3 til 95,3. Men dersom der var blevet
større Mængder førte til Tabels fra et mere udstrakt Areal
end England, vilde disse Fluktuationer rimeligvis være
forsvundne, og, saaledes som de ere, vilde de neppe i Natur
tilstanden føre til nogen virkelig Virken af Parringsvalg.
Alligevel synes Forholdene hos nogle faa vilde Dyr, som
viist er i Tillæget, at fluktuere enten efter de forskjellige
Aarstider eller efter de forskjellige Lokaliteter saa stærkt,
at det kan føre til Parringsvalg. Thi man maa vel lægge
Mærke til, at et hvilketsomhelst Fortrin, der i visse
Aar og paa visse Lokaliteter opnaaes af de Hanner, der
vare istand til at besejre andre Hanner, eller som forekom
Hunnerne mest tiltrækkende, sandsynligvis vilde blive ned
arvet til Atkommet og som en Følge deraf ingenlunde for
svinde. I de paafølgende Aar, nåar enhver Han paa Grund
af Ligevægten mellem Kjønnene overalt var istand til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
