Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Arvelighed bestemt ved Kjønnet. — Ligelig
Overlevering af Karakterer til begge Kjøn er den alminde
ligste Form for Nedarving, i det Mindste hos de Dyr, som
ikke frembyde stærkt udprægede Kjøns-Forskjelligheder,
skjøndt det ogsaa gjælder om mange af disse. Men det
er ikke sjeldent, at Karakterer udelukkende nedarves til
det Kjøn, hvor de først fremkom. Af Beviser herpaa vil
man finde flere end nok i mit Værk om Husdyrs og vilde
Planters Varieren, men ogsaa her maa der nævnes nogle
faa Exempler. Der er Racer af Faar og Geder, hos hvilke
Hannens Horn ere meget forskjellige i Form fra Hunnens,
og disse Forskjelligheder, der ere fremkomne medens Dy
rene have været Husdyr, blive regelmæssig nedarvede til
det samme Kjøn. Hos de Katte, der have hvide, brune
og sorte Striber (tortoise-shell cats), er det en almindelig
Regel, at kun Hunnerne ere saaledes farvede, medens
Hannerne ere rustrøde. Hos de fleste Hense-Racer blive
de Karakterer, der ere ejendommelige for hvert af Kjøn
nene, kun nedarvede til samme Kjøn. Saa almindelig er
denne Nedarvingsform , at det er en Anomali, nåar vi i
visse Racer se, at Varieringer nedarves lige til begge Kjøn.
Der er ogsaa visse Underracer af Høns, hos hvilke Ra
nerne neppe kunne skjelnes fra hinanden, medens Hønsene
variere betydeligt i Farve. Hos Duerne er der ikke nogen
Forskjel i Udseendet mellem Stam-Artens Kjøn; alligevel
er hos visse Husdue-Racer Hannen anderledes farvet end
Hunnen \). Hudkammen paa Næbet hos den engelske
Brevdue og Kroen hos Kropduen er stærkere udviklet hos
Hannen end hos Hunnen, og omendskjøndt disse Karak
terer ere blevne dannede ved længe fortsat Race-Valg,
skyldes denne Forskjel mellem Kjønnene dog ganske den
Form af Nedarving, som har været den almindelige; thi
M Dr. Chapuis: «Le Pigeon Voyageur Belge «, 1865, S. 87. Boitard &
Corbié: «Les Pigeons de Voliére &c, 1824, S. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
