- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Første bind /
311

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

311
»
det sidst Fortalte vil jeg tilføje, at Hr. Powys fandt, at hos
Bogfinkerne paa Corfu og i Epirus levede begge Kjønnene
hver for sig og „Hunnerne vare langt de talrigste" ; medens
Hr. Tristram fandt, at i Palæstina „ syntes Hannernes Flokke
at beståa af langt flere Individer end Hunnernes" x ). Frem
deles siger Hr. G.Taylor’2 ) om Quiscalus major, at i Florida
var der „meget faa Hunner i Forhold til Hannerne", medens
Forholdet var det omvendte i Honduras, hvor Arten havde
Karakter af at være polygam.
Fisk.
Hos Fiskene kunne vi kun faa noget at vide om Kjøn
nenes Forholdstal ved at fange dem i udvoksen eller næsten
udvoksen Tilstand, og det har mange Vanskeligheder at
komme til et rigtigt Resultat 3 ). Ufrugtbare Hunner kunne
let blive tagne for Hanner, hvad Dr. Gunther har bemærket
til mig, særlig om Forellen. Hos nogle Arter antages det,
at Hannen døer, kort efter at den har befrugtet Ægene.
Hos mange Arter ere Hannerne langt mindre end Hunnerne,
saa et stort Antal Hanner ville kunne slippe ud igjennem
et Net, hvori Hunnerne fanges. Hr. Carbonnier 4 ) , som
særlig har givet sig af med Gjeddens (Esox lucius) Natur
historie, siger, at mange Hanner paa Grund af deres ringe
Størrelse blive slugte af de større Hunner, og han troer, at
Hannerne af næsten alle Fiskearter af den samme Grund ere
udsatte for større Fare end Hunnerne. Alligevel synes det,
i de faa Tilfælde, hvor man virkelig har faaet Forholdstallet,
som om Hannerne findes i overvejende størst Mængde. Saa
ledes siger Hr. R. Buist, der har Overopsynet med Stormont
field-Forsøgene, at af 70 Laks, der i 1865 bleve trukne
iland for at man kunde faa Ægene, var omtrent 60 Hanner.
I 1867 henleder han igjen Opmærksomheden paa „det store
Misforhold, der er mellem Hannernes og Hunnernes Antal.
Vi fik i Begyndelsen i det Mindste ti Hanner for hver Hun".
Senere fik de Hunner nok til at faa Æg af. Han tilføjer:
„paa Grund af den forholdsvis store Mængde Hanner , der
’) .Ibis», 1860, S. 137; og 1867, S. 369.
2 ) ilbis», 1862, S. 137.
3 ) Leuckart citerer Bloch’s (Wagner: «HandwSrterbuch der Phys.«
IV Band. 1853, S. 775) Angivelse af, at der er to Gange saa mange
Hanner som Hunner hos Fiskene
4 ) Citeret i «Farmer», 18 Marts, 1869, S. 369.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free