Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
-
af overflødige Individer af et af Kjønnene. Alligevel
kunne vi slutte, at Kvalitetsvalget altid vil søge, omend
skjøndt undertiden med mindre Held, at oprette Lige
vægten mellem de to Kjøns Individantal.
Da vi have sagt Saameget om Oprettelsen af Lige
vægten mellem Kjønnenes Individantal, er det maaske
ligesaagodt at tilføjé nogle faa Bemærkninger om Kvalitets
valgets Regulering af Arternes almindelige Frugtbarhed.
Hr. Herbert Spencer har i en udmærket Afhandling viist 1 ),
at der hos alle Organismer Ander et Forhold Sted imellem
det, han kalder »Individuation« og »Genesis«, hvoraf det
følger, at Væsner, som forbruge meget Stof eller megen
Kraft i deres Vækst, i deres sammensatte Bygning eller
Aktivitet, eller som lægge store Æg, eller have store
Fostre, eller som udfolde stor Virksomhed i Retning af
at ernære deres Unger, ikke kunne være saa produktive,
som Væsner af en modsat Beskaffenhed. Hr. Spencer
viser fremdeles, at mindre Forskjelligheder i Frugtbarhed
ville blive regulerede ved Kvalitetsvalg. Saaledes vil enhver
Arts Frugtbarhed have Tendens til at vokse derved, at
de frugtbareste Par frembringe det største Antal Etter
kommere, og disse vilde ligefrem paa Grund af deres Antal
have størst Udsigt til at holde sig i Live og ville nedarve
deres Tendens til større Frugtbarhed. Den eneste Hin
dring for en fortsat Forøgelse af hver enkelt Organismes
Frugtbarhed synes at være enten Forbrug af mere Kraft
eller ogsaa den større Fare, som Forældre, der afføde et
talrigere Afkom, ere udsatte for, eller det, at Frembrin
gelsen af overordenlig mange Æg og Unger falder sammen
med deres mindre Størrelse eller mindre Kraft eller med, at de
senere ikke blive saa godt ernærede. At veje de Ulæmper
eller Fordele (f. Ex. den, at i det Mindste nogle Individer slippe
godt fra forskjellige Farer) , der følger med Frembringelsen
af et talrigt Afkom , dertil slaaer vor Dømmekraft ikke til.
’) «Principles of Biology», Vol. 11, 1867, Kapitel lI—XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
