Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
som havde mærkværdig lydelige Stemmer og som sad i en
betydelig Afstand fra hinanden; saasnart som den Første
var færdig med at synge, begyndte den Anden øjeblikke
lig, og da den var tilende med sin Sang, tog den Tredie
fat, og saa fremdeles. Da der er stærk Rivaliseren mellem
Hannerne, saa er det sandsynligt, at Hunnerne ikke blot
finde dem efter Lyden, men at de, ligesom Hun-Fuglene,
opflammes eller bedaares af den Han, der har den mest
tiltrækkende Stemme.
Jeg har ikke fundet noget udpræget Exempel paa
ornamentale Forskjelligheder mellem Kjønnene. Hr. Douglas
meddeler mig, at der er tre britiske Arter, hos hvilke
Hannen er sort eller tegnet med sorte Striber, medens
Hunnen har en bleg eller dunkel Farve.
Skindvingernes Orden (Orthoptera). — Han
nerne hos de tre af denne Families Ordner, som bevæge
sig i Spring, ere mærkværdige ved deres musikalske Ev
ner. Ordnerne ere Faarekyllingerne eller Achetidæ, de
egenlige Græshopper eller Locustidæ og Markgræshopperne
eller Acridiidæ. Den Lyd, der frembringes af nogle af
de egenlige Græshopper, er saa stærk, at man om Natten
kan høre den i en Mils Afstand 1 ); den, der frembringes
af visse Arter, er end ikke umusikalsk for menneskelige
Øren, hvorfor ogsaa Indianerne fra Amazonstrøget holde
dem i Bure, der ere flettede af Pilekviste. Alle lagttagere
ere enige om, at Lyden tjener enten til at hidkalde eller
opflamme de stumme Hunner; men man har lagt Mærke
til 2), at den russiske Vandregræshoppes Han (en af
Markgræshopperne), nåar den er maget, giver sig til at
give Lyd fra sig af Vrede eller Skinsyge, nåar der kommer
en anden Han i Nærheden, Faarekyllingen bruger, nåar
den bliver forstyrret om Natten, sin Stemme for at advare
»•) L. Guilding: «Transact. Linn. Soc», Vol. XV, S. 154.
2 ) Koppen; eiteret i: «Zoological Record«, 1867, S. 460.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
