Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Dages Tid efter Forvandlingen, paa hvilket Tidspunkt begge
Kjøn ere rede til at parres.
Visse Arter af Neurothemis frembyde, ifølge Brauer 1 ),
et mærkeligt Exempel paa Dimorfisme, idet nogle af
Hunnerne have deres Vinger ribbede paa den sædvanlige
Maade, medens andre Hunner have dem «ribbede meget
rigt, som hos Hanner af samme Art.« Brauer «forklarer
Fænomenet efter darwinistiske Principer, idet han antager,
at denne tætte Ribning er en sekundær Kjønskarakter for
Hannerne «.
Denne sidste Karakter er i Almindelighed udviklet
hos Hannerne alene, men, idet den, ligesom enhver anden
maskulin Karakter, er latent hos Hunnerne, udvikles den
lejlighedsvis hos disse. Vi have her en Illustration til
den Maade, paa hvilken mange Dyr af de to Kjøn rime
ligvis ere komne til at ligne hinanden, nemlig ved at
Variationerne først vise sig hos Hannerne og bevares hos
dem , og saa nedarves til og udvikles hos Hunnerne. Men
i denne ene Slægt tinder der lejlighedsvis en fuldkommen
og pludselig Nedarving Sted. Hr. Mac Lachlan underretter
mig om et andet Tilfælde af Dimorfisme, der findes hos
forskjellige andre Arter af Agrion; vi have her nemlig en
vis Mængde Individer, der ere orangefarvede, og disse ere
altid Hunner. Dette er rimeligvis et Tilfælde af Atta
visme, thi nåar der hos de ægte Guldsmede er nogen
Forskjel i Henseende til Farve, saa ere Hunnerne altid
orangefarvede eller gule, saa at, nåar vi antage, at Agrion
nedstammer fra en Form, der havde de Farver, der ere
karakteristiske for de typiske Guldsmedes Kjøn, saa vilde
der ikke været noget forbavsende i, at vi træffe en Tendens
til at variere paa denne Maade hos Hunnerne alene.
Omendskjøndt mange Guldsmede ere store, kraftige
og stridbare Insekter, saa har Hr. Mac Lachlan dog ikke
seet Hannerne kæmpe med hinanden, undtagen, mener han,
’) Se Uddraget i «Zoological Record « for 1867, S. 450.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
