- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Første bind /
413

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

413
er det mere rimeligt, at den ganske simpelt for en stor
Del har beholdt sine oprindelige Farver.
Forskjellige Kjendsgjerninger støtte den Antagelse, at
det hos Flertallet af pragtfuldt farvede Lepidopterer er
Hannen, der er bleven modificeret, idet de to Kjøn ere
komne til at afvige fra hinanden eller ligne hinanden, alt
efter den Arvelighedsform, der har været den gjældende.
Arveligheden paavirkes af saa mange übekjendte Love og
Betingelser, saa den kommer til at synes os at være
af en kapriciøs Natur 1 ); og vi kunne forsaavidt forståa,
hvordan det kan være, at der af nærstaaende Arter ere
nogle, hvor der er en forbavsende Forskjel paa Kjønnenes
Farve, medens der er andre, hvor Kjønnenes Farve er
ens. Da de paa hinanden følgende Trin i Varieringspro
cessen nødvendigvis allesammen nedarves igjennem Hunnen,
saa kunde et større eller mindre Antal af saadanne Trin
let blive udviklede hos denne; og saaledes kunne vi forståa
de talrige Gradationer fra den allerstørste Forskjellighed
til slet ingen Forskjellighed mellem Kjønnene af Arter af
samme Gruppe. Disse Gradationer ere altfor almindelige,
til at de kunde begunstige den Antagelse, at vi her se
Hunner, der virkelig undergaa en Forandring og miste
deres straalende Farver for Sikkerhedens Skyld; thi vi
have aKmulig Aarsag til at antage, at til enhvgr given
Tid befinder Flertallet af Arterne sig i en temmelig fæstnet
Tilstand. Med Hensyn til Forskjellighederne mellem Hun
nerne hos Arter af samme Slægt eller Familie kunne vi
forståa, at de i det Mindste tildels ere afhængige deraf,
at Hunnerne faa Del i deres respektive Hanners Farver.
Dette sees godt hos de Grupper, hvor Hannerne ere
prydede i en overordenlig høj Grad; thi Hunnerne i disse
Grupper faa i Almindelighed til en vis Grad Del i deres
Magers Pragt. Endelig finde vi, som allerede tidligere
’) «The Variation of Animals and Plants under Domestication», Vol. 11,
Ghap. XII, S. 17.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free