Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
kunne vi slutte os til, at de ere blevne erhvervede af
Hankjønnet, for at skulle tjene til Prydelse, og ere ned
arvede til begge Kjøn. Vi komme ejidnu snarere til denne
Slutning, nåar vi have den samme Farvningsmaade hele
Gruppen igjennem og vi saa finde, at nogle Arters Han
ner ere vidt forskjellige fra Hunnerne i Farve, medens
begge Kjøn af andre Arter ere ganske ens, og medens der
er intermediære Gradationer, som forbinde begge disse
extreme Tilfælde.
Paa samme Maade som klare Farver ofte delvis ere
nedarvede fra Hannerne til Hunnerne, saaledes har det
været med de mærkværdige Horn, der findes hos mange
Lamellicornia og nogle andre Biller. Saaledes ere frem
deles de Stemmeorganer eller lydfrembringende Redskaber,
som ere ejendommelige for Cikadernes og Skindvingernes
Hanner, i Almindelighed blevne nedarvede i en rudimentær
eller ogsaa i en næsten fuldkommen Tilstand til Hunnerne,
men dog ikke saa fuldkomne, saa de kunne bruges til at
frembringe Lyde med. Med Hensyn til Parringsvalget er
ogsaa det en interessant Kjendsgjerning, at de lydfrem
bringende Redskaber hos visse Skindvingehanner ikke blive
fuldstændigt udviklede før ved det sidste Hudskifte, og at
visse Guldsmedehanners Farver ikke ere fuldstændigt ud
viklede, før kort Tid efter at de have forladt Puppe
tilstanden og ere færdige til at parres.
Parringsvalget forudsætter, at de mest tiltrækkende
Individer blive foretrukne af det andet Kjøn, og da det
hos Insekterne, nåar Kjønnene ere forskjellige, er Hannen,
som med sjeldne Undtagelser er den, der er mest smykket,
og den, som mest fjerner sig fra Artens Type — og da
det er Hannen, som ivrigt søger efter Hunnen, saa maa
vi antage, at Hunnerne i Almindelighed, eller nu og da,
foretrække de skjønneste Hanner, og at disse herved have
vundet deres Skjønhed. At Hunnerne ide fleste, eller i
alle, Ordner kunne vrage en eller anden bestemt Han, det
kunne vi ganske sikkert slutte os til af de mange besyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
