Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
australske Moskusand (Biziura lobata), at »den Lugt, som
Hannen i Sommermaanederne udsender, er indskrænket til
dette Kjøn, og hos nogle Individer holder den sig hele
Aaret igjennem; jeg har aldrig, selv i Parringstiden, skudt
en Hun, som havde den mindste Lugt af Moskus «. Saa
kraftig er denne Lugt i Parringstiden, at man mærker den,
længe før man kan se Fuglen 1 ). I det Hele tåget synes
Fuglene at være de mest æsthetiske af alle Dyr, Menne
sket naturligvis undtaget, og hvad det Skjønne angaaer,
synes de næsten at have den samme Smag som vi. Dette
kan man se af vor Glæde over Fuglenes Sang og derved,
at vore Kvinder, baade de civiliserede og de vilde, pryde
deres Hoved med laante Fjer og bruge Ædelstene, der
neppe ere mere straalende i Farve end visse Fugles nøgne
Hud og Hudlapper.
Før vi give os til at omtale de Karakterer , som
her nærmest vedkomme os, skal jeg blot hentyde til de
Forskjelligheder mellem Kjønnene, som aabenbart staa i
Forbindelse med deres forskjellige Levevaner; thi saa
danne Tilfælde ere, skjøndt almindelige i de lavere, dog
sjeldne i de højere Klasser. To Kolibrier, hørende til
Slægten Eustephanus, som lever paa Øen Juan Fernandez,
bleve længe ansete for specifisk forskjellige, men vides nu,
som Hr. Gould meddeler mig, at være forskjellige Kjøn
af samme Art, og de afvige lidt fra hinanden i Næbets
Form. Hos en anden Kolibri-Slægt (Grypus) er Hannens
Næb savtakket i Randen og kroget i Spidsen, hvorved det
afviger meget fra Hunnens. Hos den mærkelige Neomorpha
paa Ny-Zeeland er der en endnu større Forskjel paa Næbets
Form, og det er blevet Hr. Gould meddelt, at Hannen
med dens «lige og stærke Næb« river Barken af Træerne,
for at Hunnen kan faa fat paa de saaledes blottede Larver
med sit svagere og mere krumme Næb. Noget Lignende
kan iagttages hos vor Stillids (Carduelis elegans); thi
l ) Gould: «Handbook to the Birds of Australia«, 1865, Vol. 11, S. 383.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
