Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
*
deres Fødder. « Man har seet to kæmpe sammen en halv
Time, indtil den Ene fik fat paa dens Andens Hoved og
vilde have dræbt den, hvis ikke lagttageren var skredet
ind, og Hunnen saa hele Tiden til som en rolig Tilskuer. i y
Hr. Blyth meddeler mig, at Hannerne hos en beslægtet
Fugl (Gallicrex cristatus) ere en Trediedel større end
Hunnerne og ere saa stridbare under Parringstiden, at de
Indfødte i Øst-Bengalen holde dem fangne og bruge dem
til Hanekampe. Der holdes i Indien forskjellige andre
Fugle fangne i samme Hensigt, f. Ex. Bulbullerne (Pycno
notus hæmorrhous), som «kæmpe med stort Mod.« 2)
Den polygame Bruskane (Machetes pugnax, Fig. 37)
er bekjendt for sin overordenlig store Stridbarhed, og om
Foraaret samles Hannerne, der ere betydelig større end
Hunnerne, den ene Dag efter den anden paa et bestemt
Sted, som Hunnerne have valgt til at lægge deres Æg
paa. Fuglefengerne kjende disse Pletter derpaa, at Grøn
sværet er noget slidt ved Fuglenes Trampen omkring. Paa
de nævnte Steder kæmpe de omtrent som Kamphaner, idet
de tåge fat i hinanden med deres Næb og slaa med Vin
gerne. Den store Fjerkrave rundt omkring Halsen er
da udspilet, og ifølge Oberst Montagu »fejer den hen
over Jorden for som et Skjold at forsvare de mere øm
findtlige Dele;« og dette er det eneste Exempel, jeg
kjender, paa, at Fugle betjene sig af nogensomhelst Dan
nelse som Skjold. Men Fjerkraven tjener, paa Grund af
dens forskjellige og rige Farver, rimeligvis hovedsagelig
til Prydelse. Ligesom de fleste stridbare Fugle synes de
altid færdige til Kamp, og holdes de fangne flere sammen,
saa dræbe de ofte hinanden; men Montagu lagde Mærke
til, at deres Stridbarhed bliver større om Foraaret, nåar
de lange Fjer paa deres Hale ere fuldt udviklede, og paa
denne Tid fremkalder den mindste Bevægelse hos en
’} W. Thompson: «Nat. Hist. of Ireland: Birds«, Vol. 11. 1850, S. 327.
2) Jerdon: «Birds of India-, 1863, Vol. 11, S. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0052.html
