Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Mange Hønsefugles Hanner, særlig af de polygame
Arter, ere forsynede med særegne Vaaben, med hvilke de
kunne bekæmpe deres Rivaler, og disse Vaaben, de saa
kaldte Sporer, kunne bruges med frygtelig Virkning. En
paalidelig Forfatter 1 ) har meddelt, at en Høg i Devon
shire slog ned paa en Kamphøne, der fulgtes af sine
Unger, men at Hanen stormede frem til Undsætning og
hug sin Spore gjennem Voldsmandens Øje og Hjerneskal.
Det var med Vanskelighed, at man fik Sporen draget ud
af Hjerneskallen, og da Høgen, skjøndt død, ikke havde
slappet sit Tag, saa vare de to Fugle næsten som smed
dede sammen; men, da Hanen blev befriet, havde den kun
tåget meget lidt Skade. Kamphanens übetvingelige Mod
er bekjendt. En Herre, som for længe siden var Vidne
til følgende brutale Scene, fortalte mig, at en Hane havde
faaet begge sine Ben brukne ved et eller andet Uheld paa
Kamppladsen, og Ejeren væddede om, at, dersom dens
Ben kunde blive splidsede saaledes sammen, at Fuglen
kunde staa paa dem, vilde den vedblive at kæmpe. Fuglen
blev forbunden paa Stedet og kæmpede med übetvingeligt
Mod, indtil den fik Dødsstødet. Paa Ceylon har man en
nærbeslægtet og vild Art, Gallus Stanleyi, der kæmper
saa heftigt «for at forsvare sit Seraille«, at en af de
Kæmpende hyppigt findes død 2). En indisk Agerhøne
(Ortygornis gularis), hvis Han er forsynet med stærke
Sporer, er saa stridbar, »at Arrene af tidligere Kampe
vansire Brystet paa næsten hver eneste Fugl, man skyder.« 3)
Næsten alle Hønsefugles Hanner, selv de, der ikke
ere forsynede med Sporer, indlade sig i Parringstiden i
heftige Kampe. Tjuren og Urhanen (Tetrao urogallus og
tetrix) , der begge ere polygame , have aldeles bestemte
Steder, hvor de mange Uger igjennem samles i Mængde
’) Hr. Hewit i: «The Poultry Book. af Tegetmeyer, 1866, S. 137.
2 ) Layard i: «Annals and Mag. of Nat. Kist», Vol. XIV, 1854, S. 63
3 ) Jerdon: «Birds of India», Vol. 111, S. 574.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
