Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
synge længst, og Hr. Yarrel fortalte mig, at en første
Klasses Fugl undertiden synger, saa den falder om som
død, eller ogsaa, ifølge Bechstein 1 ), ligefrem døer, fordi
der springer et Kar i Lungerne. Hvilken saa end Grun
den kan være, saa er det, efter en Meddelelse fra Hr. Weir,
vist, at Hanfugle ofte dø i Sangtiden. At Vanen at synge
er Noget, der undertiden er aldeles uafhængigt af Elskov,
er tydeligt, thi man har beskrevet 2) en steril Kanarie
fugle-Bastard, der sang, nåar den saa sig selv i et Speil,
og derpaa foer ind paa sit eget Billede; ligeledes angreb
den med Raseri en Kanariefugle-Hun, som blev sat i Bur
med den. Fuglefengerne benytte sig stadigt af den Skin
syge, der bliver vakt ved Sang, idet de skjule en Han,
der synger godt, medens de udstille en udstoppet Hun,
omgivet af Limpinde. Paa denne Maade har en Mand,
efter hvad Hr. Weir meddeler mig, i Løbet af en enkelt
Dag fanget halvtredsindstyve, og i eet Tilfælde halfjerdsinds
tyve, Bogfinke-Hanner. Evnen og Tilbøjeligheden til at
synge varierer saameget hos Fuglene, at skjøndt Prisen
for en almindelig Bogfinke-Han kun er seks Pence, har
dog Hr. Weir seet en Fugl, for hvilken Fuglefengeren
forlangte tre Pund; Prøven paa, at den var en virkelig god
Sanger, var den, at den blev ved at synge, medens Eieren
svang Buret rundt omkring sit Hoved.
De to Ting: at Fugle skulle synge saavel af Kappelyst
som for at bedaare Hunnen, er ikke uforenelige med hinanden,
og man kunde jo egenlig nok have ventet, at de fulgtes ad
ligesom Prydelse og Stridbarhed. Men nogle Forfattere
hævde, at Hannens Sang ikke kan tjene til at fortrylle
Hunnen, fordi Hunnerne hos nogle faa Arter, saasom
Kanariefuglen, Rødkjelken, Lærken og Dompappen — sær
ligt da, efter hvad Bechstein siger, nåar de ere Enker — ud
sende skjønne melodiske Toner. I nogle af disse Tilfælde
’) «Naturges. der Stubenvogel», 1840, S. 252.
2 ) Hr. Bold i: »Zoologist«, 1843-44, S. 659
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>