Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
saadanne Lyde frembringes, er i høj Grad mærkelig. Vi
faa derved høje Tanker om deres Betydning for Kjønnene
og mindes, at vi kom til den samme Slutning hos Insek
terne. Det er ikke vanskeligt at forestille sig de Trin,
ved hvilke en Fugls Toner, oprindelig kun brugte enten
som Raab eller i et andet Øjemed, kunne være blevne
forbedrede til en melodiøs Kjærlighedssang. Det er noget
vanskeligere, hvor Talen er om de modificerede Fjer, ved
hvilke Tromme-, Fløjte- eller brummende Lyde frembringes.
Men vi have seet, at nogle Fugle under deres Bejlen flagre,
ryste eller rasle med deres umodificerede Fjer, saaledes at
Fjerene slaa mod hinanden; og dersom Hunnerne kom til at
udvælge dem, der frembragte disse Lyde .bedst, saa vilde
de Hanner, der havde de stærkeste, eller tykkeste, eller
mest tilspidsede Fjer paa en eller anden Del af deres
Legeme, være de heldigste, og saaledes kunde Fjerene lidt
efter lidt blive modificerede i en næsten hvilkensomhelst
Udstrækning. Hunnerne vilde naturligvis ikke lægge Mærke
til alle de derved opstaaede Formforandringer, men blot
til de derved frembragte Lyde. Det er en mærkelig
Kjendsgjerning, at i den samme Dyreklasse saa forskjellige
Lyde som Bekkasinhalens Trommen, Spættenæbets Pikken,
visse Svømmefugles skarpe, trompetagtige Skrig, Turtel
duens Kurren og Nattergalens Sang alle kunne være be
hagelige for de forskjellige Arters Hunner. Men vi maa
ikke anlægge den samme Maalestok for de forskjellige
Arters Smag, ligesaalidt som vi maa bruge Menneskets
Smag som Maalestok. Og selv hvad Mennesket angaaer
maa vi erindre, hvilke uharmoniske Lyde, saasom Slag
paa Tam-Tam’en og Rørfløjternes pibende Toner, der kunne
behage den Vildes Øren. Hr. S. Baker bemærker 1 ), at,
«ligesom Araberens Mave foretrækker det raa Kjød og den
rygende Lever, ligesom den er tåget ud af Dyrets endnu
’) «The Nile Tributaries of Abyssinia», 1867, S. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
