Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»,
73
blevne modificerede analogt, er uden Tvivl først og frem
mest afhængig deraf, at alle Fjer næsten have samme
Bygning og Udviklingsmaade og som en Følge deraf Ten
dens til at variere paa samme Maade. Vi se ofte en
Tendens til analog Variabilitet i Fjerdragten hos Husfugle
racer, der høre til forskjellige Arter. Toppe ere saaledes
fremkomne hos forskjellige Arter. Hos en uddød Kalkun-
Varietet bestod Toppen af nøgne Penneposer, der endte
i Dunfaner, saa de altsaa til en vis Grad lignede .de
skeformede Fjer, vi ovenfor have beskrevet. Hos visse
Due- og Hønseracer ere Fjerene dunagtige og have en
Tendens til at faa nøgne Skafte. Hos Sebastopol-Gaasen
ere Skulderfjerene stærkt forlængede, krøllede, eller end
ogsaa vundne i Spiral og med dunagtige Rande l ).
Hvad Farven angaaer, behøves her neppe at siges
Nogetsomhelst, thi Enhver veed, hvor pragtfulde Fuglenes
Farver ere og hvor harmonisk de ere sammensatte. Far
verne ere ofte metalglindsende og spillende med Regnbue
skær. Kredsformede Pletter ere undertiden omgivne af et
eller flere forskjelligt afskyggede Belter og saaledes om
dannede til Øjne. Der behøves heller ikke at siges Meget
om den vidunderlige Forskjel, der er paa Kjønnene, eller
om mange Fuglehanners vidunderlig store Skjønhed. Den
almindelige Paafugl afgiver et slaaende Exempel. Paradis
fuglens Hunner ere dunkelt farvede og mangle alle Prydel
ser, medens Hannerne rimeligvis ere de af alle Fugle, der
ere stærkest prydede, og det paa saa mange Maader, at
man maa se dem, for rigtig at forståa det. De for
længede og orangegyldne Fjer, som have deres Udspring
nedenunder Vingerne paa Paradisea apoda (se P
. rubra,
Figur 47, en meget mindre skjøn Art) beskrives som dan
nende en Slags Glorie, nåar de blive rejst lodret ivejret
og bragte til at vibrere, og midt i denne Glorie «seer
’) Se mit Værk: «On the Variation of Animals and Plants under
Domestication», Vol. I, S. 289, 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
