Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
nøje forenede. Skiftningen af de slidte Rande kan sam
menlignes med de meget unge Fugles Dunskifte; thi i de
fleste Tilfælde udgaa Dunene fra Spidsen af de første
virkelige Fjer x ).
Angaaende de Fugle, som skifte Fjer to Gange hvert
Aar, saa er der for det Første nogle Arter, f. Ex. Bekka
siner,- Braksvaler (Glareolæ)*og Brokfugle, hos hvilke de
to Kjøn ligne hinanden og ikke skifte Farve til nogensom
helst Tid. Jeg veed ikke, om Vinterdragten er tykkere
og varmere end Sommerdragten, Noget, som, nåar der ikke
er nogen Farveforandring, synes at være den rimeligste
Grund til dobbelt Fjerskifte. For det Andet er der Fugle,
f. Ex. visse Arter af Totanus og andre Vadefugle, hvis
to Kjøn ligne hinanden, men have en lidt forskjellig Vin
ter- og Sommerdragt. Forskjellen, i Farve er imidlertid i
disse Tilfælde saa ringe, at den neppe, kan være til nogen
Fordel for dem, og kan maaske tilskrives den direkte
Virken af de forskjellige Betingelser, for hvilke Fuglene i
de to Aarstider ere udsatte. For det Tredie er der mange
andre Fugle, hvor Kjønnene ligne hinanden, men hvor
Sommer- og Vinterdragt ere vidt forskjellige. For det Fjerde
er der Fugle, hos hvilke der er Forskjel paa Kjønnenes
Farve, men Hunnerne beholde, skjøndt de skifte Fjer to
Gange, hele Aaret igjennem de samme Farver, medens
Hannerne undergaa en Forandring — undertiden, dette gjælder
saaledes om visse Trapgæs, en stor Farveforandring. For
det Femte og Sidste er der Fuglearter, hos hvilke de to
Kjøn afvige fra hinanden i baade deres Sommer- og Vin
terdragt, men Hannen undergaaer et større Beløb af For
andring til hver af de tilbagevendende Tidsperioder end
Hunnen — herpaa er Brushanen (Machetes pugnax) et
godt Exempel.
Hvad angaaer Aarsagen til eller Øjemedet med For
’) »Nitzsch’s Pterylographyti , udgivet af P. L. Sclater. Rav Soc,
1867, S. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
