Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
«
Af de foregaaende Kjendsgjerninger, særligt deraf, at
hos visse Fugle intet af Kjønnene forandrer Farve ved det
aarlige Fjerskifte, eller forandrer sig saameget, at det
kan være dem til nogen Nytte, og deraf, at andre Arters
Hunner, som skifte Fjer to Gange om Aaret, dog be
holde de samme Farver hele Tiden, kunne vi slutte os
til, at den Egenskab at skifte Fjer to Gange om Aaret
ikke er bleven erhvervet, for at Hannen i Parringstiden
skulde kunne erhverve sig Prydelser, men at det dobbelte
Fjerskifte, der oprindelig var erhvervet i et bestemt Øje
med, senere er blevet benyttet i visse Tilfælde til at faa
en Parringsdragt.
Ved første Øjekast er det en forbavsende Omstændig
hed, at nogle af de nærbeslægtede Fugles Arter regelmæssig
skifte Fjer to Gange om Aaret, og andre kun een Gang.
Rypen f. Ex. skifter Fjer to, eller endogsaa tre Gange
om Aaret, og Urhanen kun een Gang; nogle af de pragt
fuldt farvede indiske Honningsugere (Nectarinæ) og nogle
Underslægter af dunkelt farvede Pibere (Anthus) have et
dobbelt, medens andre kun have et enkelt aarligt Fjer
skifte x ). Men de Gradationer, der er i den Maade, paa
hvilken Fjerskiftet foregaaer hos forskjellige Fugle, viser
os, hvorledes Arter, eller hele Grupper af Arter, oprin
delig kunne have vundet Evne til at skifte Fjer to Gange
om Aaret, eller, nåar de engang havde faaet denne Evne,
kunne have tabt den igjen. Hos visse Trapgæs og Strand
pibere er Vaar-Fjerskiftet langtfra fuldstændigt, idet nogle
Fjer blive fornyede, og andre skifte Farve. Der er altsaa
Grund til at antage, at hos visse Trapgæs og vagtelkonge
agtige Fugle, som i Almindelighed skifte Fjer to Gange
om Aaret, er der nogle af de gamle Hanner, som be
holde deres Parringsdragt hele Aaret igjennem. Det
MOm Rypens Fjerskifte, se Guid: «Birds of Great Britain». Om
Honningfuglene, se Jerdon: «Birds of India», Vol. I, S. 359, 365,
369. Om Piberens Fjerskifte, se Blyth i: »Ibis«, 1867, S. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
