Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
menter ikke blive udstillede i hele deres Fuldkommenhed,
undtagen nåar Hannen indtager sin Bejlerstilling. Argus-
Fasanen har ikke straalende Farver, saa dens heldige
Bejlen synes at have beroet paa dens Fjers betydelige
Størrelse og derpaa, at de ere saa omhyggeligt tegnede
med de mest elegante Mønstre. Mange ville paastaa, at
det er yderst utroligt, at en Fuglehun skulde kunne skatte
smuk Skattering og udsøgt Tegning. Det er ganske vist
en vidunderlig Kjendsgjerning, om hun besad denne næsten
menneskelige Smag, skjøndt hun maaske mere beundrer
den samlede Virkning, end hver enkelt Detaille. Den, som
troer, at han roligt kau benægte de lavere Dyrs Smag
og Skjelneevne, maa benægte, at Argus-Fasanens Hun
kan skatte saadan raffineret Skjønhed; men han vil da
ogsaa blive nødt til at indrømme, at de mærkværdige At
tituder, i hvilke Hannen stiller sig, nåar den bejler, og
ved hvilke dens Fjerdragts vidunderlige Skjønhed stilles
fuldt tilskue, ere meningsløse; og det er af det Slags
Slutninger, som jeg for mit Vedkommende aldrig vil gaa
ind paa.
Omendskjøndt saamange Fasaner og besiægtede Hønse
fugle omhyggeligt stille deres skjønne Fjerdragt tilskue for
Hunnerne, er det, som Hr. Bartlett meddeler mig, mærke
ligt, at dette ikke er Tilfældet med de dunkeltfarvede
Fasaner, Crossoptilon auritum og Phasianus Wallichii, saa
disse Fugle synes at være sig bevidste, at de have
liden Skjønhed at stille tilskue. Hr. Bartlett har aldrig
seet nogen Fasanarts Hanner kæmpe med hinanden, dog
har han ikke «havt synderlig Lejlighed til at iagttage de
to sidstnævnte Arter. Hr. Jenner Weir har fundet, at
alle Fuglehanner med pragtfuld eller meget karakteristisk
Fjerdragt ere mere stridbare end de dunkelt farvede Arter
indenfor samme Gruppe. Stillidsen er f. Ex. langt mere
stridbar end Irisken, og Solsorten mere stridbar end Dros
len. De Fugle, som skifte deres Fjerdragt efter Aarstiden,
blive ligeledes mere stridbare i den Periode, da deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
