Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
vilde Fugle frembyde individuelle Forskjelligheder, ind
rømmes af Enhver, og at de undertiden ere blevne om
dannede til forskjellige Racer v vil heller ingen benægte x ).
Der er to Slags Varieringer, som umærkeligt gaa over i
hinanden, nemlig Smaaforskjelligheder mellem alle Med
lemmer af samme Art, og mere stærkt udprægede Af
vigelser, som forekomme nu og da. Disse sidste træffes
sjeldent hos de vilde Fugle og det er meget tvivlsomt,
om de ofte ere blevne erhvervede ved Udvælgelse og saa
nedarvede til de følgende Generationer 2 ). Alligevel kan
det være Umagen værd at anføre nogle faa Tilfælde,
særligt vedrørende Farven (med Undtagelse af almindelig
Albinisme og Melanisme) , som det er lykkedes mig
at samle.
J ) Ifølge Dr. Blasius («Ibis», Vol. 11, 1860, S. 297) er der 425 uom-
tvistelige Arter af Fugle, som ruge i Evropa, foruden 60 Former,
der ofte regnes for egne Arter. Af de sidste mener Blasius, at
kun ti i Virkeligheden ere tvivlsomme, medens de andre halvtreds
burde slaaes sammen med deres nærmeste Slægtninge; dette viser,
at der maa finde betydelig Varieren Sted hos nogle af vore evro-
pæiske Fugle. Det er ogsaa et blandt Naturforskerne uafgjort
Spørgsmaal, hvorvidt forskjellige nordamerikanske Fugle bør regnes
for at være specifisk forskjellige fra de tilsvarende evropæiske Arter.
2 ) «Arternes Oprindelse», S. 106. Jeg havde stedse havt for Øje, at
saadanne sjeldne og stærkt udprægede Afvigelser i Bygning, som
kunde fortjene Navn af Monstrositeter, sjeldent kunde blive be-
varede ved Kvalitetsvalg, og at Bevaringen af endogsaa meget held-
bringende Varieringer til en vis Grad vilde bero paa Tilfældet. Jeg
havde heller ikke paa nogen Maade undervurderet de individuelle
Forskjelligheders Betydning, og herved kom jeg til saa stærkt at
hævde Betydningen af Menneskets übevidsteßacevalg, som er Re-
sultatet af at de mest skattede Individer af hvert Læg bevares,
uden at Mennesket paa nogensomhelst Maade har isinde at forandre
Racens Karakter. Men det var først da jeg havde læst en dygtig
Artikel i «North British Review» (Marts, 1867, S. 289 og flg.), der
har været mig til mere Nytte end noget andet Tidsskrift, at jeg
saa, hvor store Ghancerne vare imod Bevarelsen af Varieringer,
smaa eller stærkt udprægede, som kun viste sig hos enkelte
Individer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
