Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
thi herved kunne vi paa en bekvem Maade komme til at
tåge forskjellige sideordnede Punkter under Overvejelse.
Førend vi indlade os paa Spørgsmaalet om Farve,
særlig i dets Forhold til Hr. Wallaces Betragtninger, kunde
det være nyttigt under et lignende Synspunkt at omtale
nogle andre Forskjelligheder mellem Kjønnene. I Tydsk
land 1 ) fandtes der tidligere en Hønserace, hos hvilken
Hønsene vare forsynede med Sporer. De vare gode til at
lægge Æg, men de ødelagde deres Reder saa stærkt med
deres Sporer, at man ikke kunde lade dem ligge paa deres
egne Æg. Derfor faldt det mig engang ind, at det var
rimeligt, at Sporernes Udvikling hos de vilde Hønsefugles
Hunner var blevet hæmmet ved Kvalitetsvalg paa Grund
af den Skade deres Reder derved tog. Dette syntes saa
meget mere sandsynligt, som Vingesporerne, der ikke
kunne gjøre nogen Skade under Rugningen, ofte ere lige
saa vel udviklede hos Hunnen som hos Hannen, skjøndt
de i ikke saa faa Tilfælde ere noget større hos Hannen.
Naar Hannen er forsynet med Sporer paa Benene, har
Hunnen næsten altid Rudimenter deraf, idet Rudimenterne
undertiden kun beståa af et Skjæl, som hos Arterne af
Gallus. Heraf kunde man slutte, at Hunnerne oprindelig
havde været forsynede med veludviklede Sporer, men at
disse senere vare gaaede tabt enten ved Ikke-Brug eller ved
Kvalitetsvalg. Men dersom man gaacr ind paa denne Be
tragtningsmaade, maatte den udstrækkes til utallige andre
Tilfælde og den forudsætter, at de nulevende sporebærende
Arters kvindelige Forfædre engang vare belemrede med et
skadeligt Vedhæng.
Hos nogle faa Slægter og Arter, f. Ex. Galloperdix,
Acomus og den javanske Paafugl (Pavo muticus) have
Hunnerne saavelsom Hannerne veludviklede Sporer. Skulle
vi heraf slutte, at de bygge et andet Slags Rede end dem,
deres nærmeste Slægtninge bygge, hvilke Reder ikke kunne
’) Bechstein: «Naturgesch. Deutschlands», 1793, Bd. 111, S. 339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
