Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
v
Organer udviklede ved Parringsvalg og fortsat Brug hos
dette Kjøn alene — idet de paa ’hinanden følgende Varie
ringer og Virkningerne af Brug fra første Færd af i en
større eller mindre Grad have været bundne til det mand
lige Afkom i deres Nedarving.
Der kunde anføres mange analoge Tilfælde; Fjerene
paa Hovedet f. Ex., der i Almindelighed ere længere hos
Hannen end hos Hunnen, undertiden lige lange hos begge
Kjøn og engang imellem mangle hos Hunnen, — og det
hænder, at alle disse Tilfælde træffes indenfor den samme
Fuglegruppe. Det vilde blive vanskeligt at forklare en
saadan Forskjel mellem Kjønnene derhen, at Hunnen havde
havt Nytte af at have en lidt kortere Top end Hannen og
at den derfor var blevet formindsket eller fuldstændig
undertrykt af Kvalitetsvalget. Men jeg vil tåge et heldigere
Exempel, nemlig Halens Længde. Paafuglehanens lange
Hale vilde have været ikke blot übekvem, men farlig for
Paafuglehønen i Rugetiden og medens hun gik omkring med
sine Kyllinger. Der er derfor a priori ikke den mindste
Usandsynlighed for, at Halen er bleven hæmmet i sin Ud
vikling ved Kvalitetsvalg. Men de forskjellige Fasan-Arters
Hunner, der aabenbart ere udsatte for ligesaa megen Fare
paa deres aabne Reder som Paafuglehønen, have Haler af
en anseelig Længde. Lyrehalens (Menura superba) Hunner
have lange Haler ligesaavel som Hannerne, og de bygge
en lukket Rede, hvilket er noget meget Anomalt hos en
saa stor Fugl. Naturforskerne have undret sig over, hvor
Lyrehale-Hunnen har gjort af sin Hale i Rugetiden, men
nu veed man 1 ), at den »gaaer forlænds ind i Reden og
saa drejer sig rundt med Halen bøjet hen over Ryggen
eller oftere om paa Siden. Herved bliver med Tiden
Halen ganske skjæv og man kan deraf saa nogenjunde se,
hvorlænge Fuglen har ligget paa Æggene «. Begge Kjøn
hos en avstralsk Isfugl (Tanysiptera sylvia) have de
’) Hr. Ramsay i: «Proe. Zoolog. Soc.«, 1868, S. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>