Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
i
Farve udsætter Fuglen for, og endelig varierer Hovedets
Farve hos de to Kjøn ofte lidt paa andre Maader.
De Exempler vi nu have meddelt om smaa og trin
vise Forskjelligheder i Påarve mellem Hanner og Hunner
af de Grupper, i hvilke Kjønnene i Almindelighed ligne
hinanden, referere 6sig allesammen til Arter, som bygge
lukkede eller skjulte Reder. Men man kan ligeledes iagt
tage lignende Gradationer hos Grupper, i hvilke Kjønnene
i de fleste Tilfælde ligne hinanden, men som bygge aabne
Reder. Ligesom jeg tidligere har nævnt de avstralske
Papepøjer som Exempel, kan jeg her nævne de avstralske
Duer 1 ) uden at indlade mig paa Detailler. Det fortjener
særlig at lægges Mærke til, at i alle disse Tilfælde ere
de smaa Forskjelligheder i Kjønnenes Fjerdragt af den
samme almindelige Natur, som de nu og da forekommende
større Forskjelligheder. Vi have allerede som en god
Illustration til dette Forhold nævnt de Isfugle, hos hvilke
enten Halen alene, eller Fjerdragtens hele Overside er for
skjellig paa samme Maade hos de to Kjøn. Lignende
Forhold kan man iagttage hos Papegøjer og Duer. For
skjellighederne i Påarve mellem den samme Arts Kjøn ere
ogsaa af den samme almindelige Natur, som Forskjellig
hederne i Farve hos de forskjellige Arter af samme Gruppe,
thi nåar i en Gruppe , i hvilken Kjønnene i Almindelighed
ere ens, Hannen afviger betydeligt fra Hunnen, saa ere
hans Farver ikke i en hel ny Stil. Heraf kunne vi slutte,
at indenfor den samme Gruppe ere begge Kjøns særegne
Farver, nåar de ere ens, og Hannens Farver, nåar han
afviger lidt, eller endogsaa nåar han afviger betydeligt fra
Hunnen, i de fleste Tilfælde blevne bestemte af den samme
almene Aarsag, nemlig Parringsvalget.
Det er, som tidligere bemærket, ikke rimeligt, at
Forskjelligheder i Kjønnenes Farve, nåar de ere meget
smaa, kunne tjene Hunnen til Beskyttelse. Antage vi
l ) Gould: «Handbook of the Birds of Australia», Vol. 11, S. 109— 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
