Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
udviklede , følger af en eller anden lille Forandring i deres
konstituerende Vævs Valgslægtskab.
Der maa tilføjes nogle faa Ord om Forandringer i
Fjerdragten i Forhold til Aarstiden. Af tidligere angivne
Grunde kan der neppe være Tvivl om, at de elegante
Fjer og lange hængende Fjer, Toppe osv. hos Silkehejrer
og andre Hejrer og mange andre Fugle, som kun udvikles
og bæres om Sommeren, udelukkende tjene til Prydelse
eller have Hensyn til Parringen, skjøndt de ere fælles for
begge Kjøn. Hunnen bliver saaledes gjort mere iøjne
faldende i Rugetiden end om Vinteren; men saadanne Fugle
som Hejrer og Silkehejrer ville være istand til at forsvare
sig. Men da Dunfjer rimeligvis ville være übekvemme og
i al Fald ikke til nogen Nytte om Vinteren, er det muligt,
at den Sædvane at skifte F’jer to Gange om Aaret, kan
være erhvervet lidt efter lidt ved Kvalitetsvalg for at fjerne
übekvemme Prydelser i Vintertiden. Denne Betragtnings
maade kan dog ikke gjælde for de mange Vadefugle, hos
hvilke Sommer- og Vinterdragter afvige meget lidt i Farve.
Hos forsvarsløse Arter, hos hvilke enten begge Kjøn eller
kun Hannerne blive yderst iøjnefaldende i Parringstiden, —
eller hvor Hannerne paa den Tid erhverve saa lange Hale
eller Vingefjer, at deres Flugt besværes, saaledes som det
er Tilfældet med Cosmetornis og Vidua — der synes det
ganske vist i Begyndelsen højst rimeligt, at det andet
Fjerskifte er blevet vundet i det særlige Øjemed, at kaste
Prydelserne bort. Vi maa imidlertid erindre, at mange
Fugle, saasom Paradisfuglene, Argusfasanen , Paafuglen,
ikke fælde deres Fjer om Vinteren; og det kan neppe hæv
des, at der er Noget i disse Fugles Konstitution, i det
Mindste kan man ikke hævde det for Hønsefuglenes Ved
kommende, der gjør et dobbelt Fjerskifte umuligt, thi
Rypen skifter Fjer tre Gange om Aaret 1 ). Det maa derfor
J ) Se Gould: «Birds of Great Britain».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
