Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
stribede Fjerdragt ligne de den voksne Rødirisk og Sidsken
hun, ligesom ogsaa Ungerne af Stillidsen, Grønsidskenen
og nogle andre besiægtede Arter. Ungerne hos mange
Slags Verlinger (Emberiza) ligne hinanden og ligeledes den
voksne Tilstand af Kornverlingen (E. miliaria). I næsten
hele Drosselgruppen have Ungerne plettet Bryst — en
Karakter, som mange Arter beholde hele Livet igjennem,
men som hos andre ganske forsvinder, som f. Ex. hos
Turdus migratorius. Fremdeles er hos mange Drosler
Fjerene paa Ryggen spraglede førend de skiftes første
Gang, og denne Karakter beholdes hele Livet igjennem
hos visse af Østens Arter. Ungerne hos mange Arter af
Tornskader (Lanius), hos nogle Spætter og hos en indisk
Due (Chalcophaps indicus) have Tværstriber paa Under
siden; og visse besiægtede Arter eller Slægter ere som
Voksne tegnede paa lignende Maade. Hos nogle nær
staaende og besiægtede indiske Gøge (Chrysococcyx) ere
Arterne i udvoksen Tilstand temmelig forskjellige fra hin
anden i Farve, men Ungerne kan man ikke kjende For
skjel paa. Hos en indisk Gaas (Sarkidiornis melanonotus)
ligne de unge Fugle, hvad Fjerdragten angaaer, meget en
nærstaaende Slægt, Dendrocygna, i dens udvoksne Tilstand. *)
Senere skulle vi komme til at omtale lignende Forhold hos
visse Hejrer. Unge Sorthjerper (Tetrao tetrix) ligne baade
de Unge og de Gamle af visse andre Arter, f. Ex. Rød
hjerpen eller T. scoticus. Endelig er, som Hr. Blyth, der
saa nøje har studeret dette Spørgsmaal, saa heldigt har
bemærket, mange Arters naturlige Slægtskab bedst at faa
’) Angaaende Drosler, Tornskader og Spetter se Hr. Blyth i Charles-
worths «Mag. of Nat. Hist.«, Vol. I, 1837, S. 304; ligeledes en An-
mærkning under Teksten i hans Oversættelse af Cuviers «Regne
Animal», S. 159. For Loxia har jeg Hr. Blyth som Hjemmelsmand.
Om Drosler se ogsaa Audubon: «Ornith. Biography«, Vol. 11, S. 195.
Om Chrysococcyx og Chalcophaps: Blyth, eiteret i Jerdons «Birds of
India», Vol. 111, S. 485. Om Sarkidiornis, Blyth i: «Ibis», 1867,
S. 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
