Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
desto mindre kan dette ikke helt forhindre os fra at an
tage, at nye Betingelser i Tidernes Løb kunde frembringe
nogen direkte Virkning; vi se kun, at denne ikke er nær
saa vigtig, som Resultaterne af en af Udvælgelse styret
Ophobning. Naar imidlertid en Art vandrer hen til et nyt
Land; og dette maa gaa forud for Dannelsen af repræsen
tative Arter, saa vil den Forandring i Livsbetingelserne,
som de næsten altid ville blive udsatte for, faa dem til
at undergaa et vist Beløb af fluktuerende Variabilitet, at
dømme efter en meget almindelig Analogi. I dette Til
fælde vil Parringsvalget, som afhænger af et til Forandring
meget tilbøjeligt Element — nemlig Hunnernes Smag eller
Beundring — have faaet nye Farve- Skatteringer eller
andre Forskjelligheder til at virke paa og til at ophobe;
og da Parringsvalg stedse er virksomt, vilde det (at dømme
efter hvad vi vide om Resultaterne af Menneskets übe
vidste Racevalg af Husdyrene) være en forbavsende Kjends
gjerning, ifald forskjellige Distrikters Dyr, som aldrig
kunne komme til at krydses og saaledes sammenblande
deres nys erhvervede Karakterer, ikke efter tilstrækkelig
lang Tids Forløb vare forskjelligt modificerede. Disse Be
mærkninger gjælde ligeledes om Sommer- eller Parrings
fjerdragten, hvad enten den kun findes hos Hannerne eller
den er fælles for begge Kjøn.
Omendskjøndt Hunnerne hos de ovenfor nævnte nær
besiægtede Arter tilligemed deres Unger neppe afvige det
allermindste fra hinanden, saa at det kun er Hannerne,
man kan kjende, afvige dog i de fleste Tilfælde Hunnerne
af en og samme Slægts Arter aabenbart fra hinanden.
Men P^orskjellighederne ere sjeldent saa store mellem dem,
som mellem Hannerne. Dette se vi tydeligt i hele Hønse
familien, idet f. Ex. Hunnerne af den almindelige og
japanske Fasan og særlig af Guld-Fasanen og Amherst-
Fasanen — af Sølv-Fasanen og den vilde Høne — ligne
hinanden meget i Farve, medens Hannerne ere overorden
ligt forskjellige fra hinanden. Saaledes forholder det sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
