Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
slutte os til, at Sorthjerpen nedstammer fra en eller anden
gammel Art, hos hvilken begge Kjøn vare farvede paa
næsten samme Maade som Rødhjerpen. Da begge Kjøn
hos denne sidste Art have mere tydelige Tværstriber under
Parringstiden end til nogen anden Tid og da Hannen af
viger lidt fra Hunnen hvad dens mere stærkt udprægede
røde og brune Farve angaaer 1 ), kunne vi slutte os til, at
dens Fjerdragt i det Mindste .til en vis Grad er bleven
paavirket af Parringsvalg. I saa Fald kunne vi endvidere
antage, at Sorthjerpehunnens Fjerdragt, der næsten seer
ligesaadan ud, blev frembragt paa en lignende Maade i
en eller anden tidligere Periode. Men siden den Tid har
Sorthjerpehannen faaet sin smukke, sorte Fjerdragt med
dens kløvede og til Siden krøllede Halefjer; men af disse
Karakterer har der neppe været nogen Nedarven til Hun
nerne, undtagen at dens Hale viser Spor til den krøllede
kløftede Fjer.
Vi kunne derfor slutte os til, at Hunnerne af for
skjellige, skjøndt besiægtede Arter, ofte have faaet deres
Fjerdragt gjort mere eller mindre forskjellig ved de for
skjellige Grader i Nedarvingen af Karakterer, der ere er
hvervede baade i tidligere og senere Tider af Hannerne
ved Parringsvalg. Men det fortjener særlig at blive be
mærket, at straalende Farver ere blevne langt sjeldnere
nedarvede end andre Påarver. Hannen f. Ex. af Blaakjelk
sangeren (Cyanecula suecica) har et stærkt blaat Bryst
med et næsten trekantet rødt Mærke paa. Nu ere Mærker
af tilnærmelsesvis samme Form blevne nedarvede til Hun
nen, men Pletten i Midten er gulagtig istedetfor rød og
er omgivet af spættede Fjer istedetfor af blåa. Hønse
fuglene frembyde mange analoge Tilfælde; thi ingen af de
Arter, saadan som Agerhøns, Vagtler, Perlehøns osv.,
hos hvilke Fjerdragtens Farver i en betydelig Grad ere
blevne overførte fra Hannen til Hunnen, have straalende
Macgillivray: «Hist. British Birds», Vol. I, S 172-74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
