Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
deres Deltagelse i Rugningens Besværligheder, lægger stor
Vægt paa dette Punkt 1 ) og mener, at vi her have et
afgjørende Bevis for, at dunkle Farver ere blevne erhver
vede for at Fuglene kunne være beskyttede i Rugetiden.
Jeg synes, at der er en anden Antagelse, der er rime
ligere. Da Tilfældene ere mærkelige og ikke talrige, skal
jeg i Korthed meddele Alt hvad jeg i saa Henseende har
været istand til at finde.
I en Afdeling af Slægten Turnix (vagtelagtige Fugle)
er Hunnen altid større end Hannen (ja, hos en af de av
stralske Arter er den næsten dobbelt saa stor) og dette
er et usædvanligt Tilfælde hos Hønsefuglene. Hos de fleste
Arter er Hunnen stærkere og klarere farvet end Hannen 2 ),
men i nogle faa Arter ere Kjønnene ens. Hos Turnix
taigoor fra Indien «mangler Hannen det Sorte paa Struben
og Halsen og dens Fjerdragts hele Tone er lettere og
mindre skarpt udpræget end Hunnens.» Hunnen synes at
være den, der giver mest Lyd fra sig, og den er ganske
vist langt mere stridbar end Hannen , saa at de Indfødte
ofte holde Hunnerne og ikke Hannerne fangne for at lade
dem kæmpe sammen ligesom Kamphaner. Ligesom de
engelske Fuglefængere sætte en Han ud som Lokkefugl
nær ved en Snare for at fange andre Hanner ved at op
ægge deres Kappelyst, saaledes anvender man i Indien
Hunnerne af denne Turnix. Naar Hunnerne ere stillede
saaledes ud, begynde de snart deres «stærke Murren, som
kan høres langt borte, og alle de Hunner, der ere indenfor
Hørevide, løbe hurtigt hen til Pletten og begynde at
kæmpe med den fangne Fugl.« Paa denne Maade kan
der i Løbet af en enkelt Dag fanges fra tolv til tyve Fugle,
’) «Westminster Review», Juli 1867, og A. Murray: «Journal of Travel»,
1868, S. 83.
2 ) Om de avstralske Arter se Gould: «Handbook etc», Vol 11, S. 178,
180, 186, 188. Paa det britiske Museum kan man se Exemplarer
af den avstralske Pedionomus torquatus, der vise lignende For-
skjelligheder mellem Kjønnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
