Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
i
Hos Falklandsøernes Aadselglente (Milvago leucurus) blev
jeg meget forbavset over ved Disektionen at finde, at de
Individer, hos hvilke alle Farverne vare stærkt udprægede
og hos hvilke Vokshuden og Benene vare orangefarvede,
vare voksne Hunner, medens de som havde dunklere Far
ver og gråa Ben vare Hanner eller Unger. Hos en
avstralsk Trækryber (Climacteris erythrops) afviger Hun
nen fra Hannen derved, «at den er prydet med skjønne
straalende rødlige Tegninger paa Struben, medens Hannen
der ingen Tegninger har.« Endelig overgaaer hos en av
stralsk Natravn «Hunnen altid Hannen i Størrelse og i
Farvernes Glands; Hannerne have paa den anden Side to
hvide Pletter paa Vingefjerene af første Orden, der ere
mere iøjnefaldende end Pletterne hos Hunnen. x )
Vi se altsaa, at de Tilfælde i hvilke Hunfuglene have
mere iøjnefaldende Farver end Hannerne, medens Ungerne
i deres ufærdige Fjerdragt ligne de voksne Hanner istedet
for de voksne Hunner, saaledes som i den foregaaende
Klasse, ikke ere talrige, omendskjøndt de findes spredte
i forskjellige Ordner. Det Beløb af Forskjel, der er
’) Om Milvago se: «Zoology of the Voyage of the «Beagle»: Birds»,
1841, S. 16. Angaaende Climacteris og Natravnen (Eurostopodus)
se Gould: «Handbook of the Birds of Australia», Vol. 1, S. 602 og
97. Den nyzeelandske Gravand (Tadorna variegata) frembyder et
ganske anomalt Tilfælde; Hunnens Hoved er nemlig af en ren hvid
Farve og Byggen er rødere end Hannens; Hannens Hoved har en
fyldig mørk Broncefårve og dens Ryg er beklædt med fint skifer-
farvede Fjer, saa at den maa ansees for at være skjønnere end
Hunnen-. Hannen er større og mere stridbar end Hunnen og sidder
ikke paa Æggene. I alle disse Henseender kommer den altsaa ind
under den første Klasse; men Hr. Sclater iagttog («Proe. Zool.
Soc.«, 1866, S. 150) med megen Forbavselse, at Ungerne af begge
Kjøn, nåar de vare omtrent tre Maaneder gamle, istedetfor at ligne
de voksne Hunner, lignede de voksne Hanner, idet de havde mørke
Hoveder og Halse; i dette Tilfælde synes det saaledes, som om
Hunnerne vare blevne modificerede, medens Hannerne og Ungerne
have beholdt et tidligere Stadiums Fjerdragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
