Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Hunnerne kunne have udvalgt de skjønneste Hanner og
disse Hanner igjen have udvalgt de skjønneste Hunner,
men det er tvivlsomt, hvorvidt der er nogen Rimelighed
for, at denne dobbelte Udvælgelsesproces har kunnet finde
Sted, ettersom det ene Kjøn er meget ivrigere end det
andet og ligeledes er det tvivlsomt, hvorvidt dette vilde
have været mere virksomt end Udvælgelse fra den ene af
Siderne alene. Det er derfor den rimeligste Antagelse, at
Parringsvalget i denne Klasse, hvad Prydelserne angaaer,
har virket i Overensstemmelse med det, der er den al
mindelige Regel gjennem hele Dyreriget, nemlig virket paa
Hannerne; og at disse have nedarvet deres trinvis erhver
vede Farver enten ligeligt, eller næsten ligeligt, til deres
Afkom af begge Kjøn.
Der er et andet Spørgsmaal, der er mere tvivlsomt,
nemlig hvorvidt de paa hinanden følgende Varieringer først
viste sig hos Hannerne etterat disse næsten vare voksne, eller
om de allerede viste sig dengang de vare ganske unge.
I ethvert Tilfælde maa Parringsvalget have virket paa
Hannen , nåar han maatte strides med Rivalerne om at
komme i Besiddelse af Hunnen; og i begge Tilfælde ere
de saaledes erhvervede Karakterer blevne nedarvede til
begge Kjøn og alle Aldre. Men disse Karakterer maa,
ifald de bleve erhvervede af Hannerne i voksen Tilstand,
være blevne nedarvede til de Voksne alene først og saa i
en eller anden derpaa følgende Periode være blevne ned
arvede til Ungerne. Thi det er bekjendt, at nåar Loven
om Nedarving til tilsvarende Aldre glipper, saa arver Af
kommet ofte Karakterer i en tidligere Alder end den, i
hvilken de først viste sig hos deres Forældre. 1 ) Tilfælde,
der aabenbart have været af dette Slags, har man iagt
taget hos vilde Fugle. Hr. Blyth har f. Ex. seet Exem
plarer af den rødhovedede Tornskade (Lanius rufus) og af
Islommen (Colymbus glacialis), der, medens de vare unge,
I «Variation of Animals and Plants under Domestication», Vol, 11, S. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
