Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
210
i det ottende Kapitel, slutte os til, at Varieringsperioden
har været et væsenligt Element for Afgjørelsen af’Ned
arvingsformen.
Det er vanskeligt hos Fuglene at afgjøre med hvilken
Maalestok vi skulle maale om Varieringsperioden bør kal
des tidlig eller seen; om vi i saa Henseende skulle bruge
Alder i Forhold til Livsvarighed , eller til Reproduktions
evnen, eller til det Antal Fjerskifter, Arten undergaaer.
Fuglenes Fjerskifte, selv indenfor den samme Familie, af
viger undertiden meget fra hinanden, uden at man kan
angive Grunden dertil. Nogle Fugle skifte Fjer saa tid
ligt, at næsten alle Kropfjerene ere kastede af førend de
første Vingefjer ere fuldt udviklede, og vi kunne ikke tro,
at dette var Tingenes oprindelige Tilstand. Bliver Fjer
skiftningsperioden fremskyndet, saa vil den Alder, i hvilken
den færdige Fjerdragts Farver først udvikledes, falskelig
forekomme os at have været en tidligere end den virkelig var.
Dette kan oplyses ved en Fremgangsmaade, som nogle
Fugleliebhavere følge. De plukke nemlig nogle faa Fjer
ud paa Dompap-Ungens Bryst og fra de unge Guld-P^asaners
Hoved eller Hals for at forvisse sig om deres Kjøn; thi
hos Hannerne blive disse Fjer øjeblikkelig remplacerede af
farvede Fjer 1 ). Den virkelige Levealder kjendes kun hos
faa Fugle, saa vi neppe kunne bruge den til vor Maalestok.
Og med Hensyn til den Periode, i hvilken Reproduktions
evnen erhverves, saa maa det siges at være en Kjendsgjer
ning, om end en mærkelig, at forskjellige P^ugle lejlig
hedsvis parres medens de have deres ufærdige Fjerdragt 2 ).
!) Hr. Blyth i: CharlesworUYs «Mag. of Nat. Hist.«, Vol. I, 1837,
S. 300. Hr. Bartlett har givet mig Underretning om Guldfasanen.
3) I Audubon: «Ornith. Biography», finder jeg følgende Tilfælde om-
talte. Den amerikanske Fluesnapper (Muscicapa ruticilla, Vol. I,
S. 203). Ibis tantalus tager fire Aar til at opnaa fuldstændig
Modenhed, men yngler undertiden i det andet Aar (Vol. 111, S. 133).
Grus Americana bruger ligesaa lang Tid, men yngler før dens
Fjerdragt er bleven helt udviklet (Vol. 111, S. 211). Hos Ardea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
