Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Svaner og mange Havfugle ligeledes er Resultatet af Par
ringsvalg i Forbindelse med ligelig Nedarving til begge
Kjøn; thi den sorte Farve kan neppe i noget Tilfælde
gjøre Nytte som Beskyttelsesfarve. Hos forskjellige Fugle,
hvor Hannen alene er sort, og hos Andre, hvor begge
Kjøn ere sorte, er Næbet eller Huden paa Hovedet præg
tigt farvet, og den herved frembragte Farvemodsætning
forøger deres Skjønhed meget; Exempler herpaa ere Sol
sorthannens straalende gule Næb, den purpurfarvede Hud
over Øjet hos Urhanen og Tjuren, det forskjelligt og
prægtigtfarvede Næb hos Sortandrikken (Oidemia), det røde
Næb hos Corvus graculus, Linné, hos den sorte Svane og
sorte Stork. Dette faaer mig til at anføre, at det ikke
er aldeles utroligt, at Tukanerne kunne skylde Kvalitets
valget deres Næbs enorme Størrelse, da der paa disse
stilles forskjellige livlige Farver tilskue 1 ); den nøgne Hud
omkring Munden og Næbet og Øjnene er ligeledes præg
tigt farvet og Hr. Gould siger, hvor han omtaler en af
Arterne 2 ), at Næbets Farver «uden Tvivl ere i den skjøn
neste og mest straalende Tilstand i Parringstiden «. Det,
at Tukanerne ere belemrede med uhyre store Næb, der
dog ere gjorte saa lette som muligt ved deres svampede
Bygning, i et Øjemed, der tilsyneladende er saa uvæsen
ligt, det nemlig, at stille smukke Farver tilskue, det er
ikke mere usandsynligt end det, at Argus-Fasanens Han
*) Der er ingensinde bleven givet en tilfredsstillende Forklaring af
Tukan-Næbets uhyre Størrelse og endnu mindre af dets straalende
Farver. Hr. Bates («The Naturalist on the Amazons», Vol. 11, 1863,
S. 341) siger, at de bruge deres Næb til dermed at naa Frugter
paa Grenenes yderste Spidse; og ligeledes, efter andre Forfattere,
til dermed at tåge Æg og Unger ud af andre Fugle Reder. Men,
som Hr. Bates indrømmer, «Næbet kan neppe ansees for et til
denne Anvendelse meget godt formet Redskab». Næbets brede,
tykke og lange Hovedmasse kan ikke forstaaes som hørende til et
blot og bart Griberedskab.
2 ) Ramphastos carinatus, Gould: «Monograph of Ramphastidæ».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
