Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
ville Ungerne, dersom P^orældrene variere meget sent —
og vi vide, at dette stadigt tinder Sted hos vort Fjerkræ
og lejlighedsvis ogsaa hos andre Fugle — ikke blive paa
virkede, medens de Voksne af begge Kjøn ville blive
modificerede. Dersom begge disse Arvelighedslove ere
herskende og et af Kjønnene varierer sent, saa vil kun
det ene Kjøn blive modificeret, medens det andet Kjøn og
Ungerne ikke ville blive paavirkede. Naar Varieringer i
Farveglands eller andre iøjnefaldende Karakterer indtræffe
tidligt, Noget, der uden Tvivl ofte hænder, saa ville de
ikke blive paavirkede af Kvalitetsvalget, førend Parrings
tiden kommer, og som en Følge heraf ville de, ifald de
ere farlige for Ungerne, blive udryddede ved Kvalitetsvalg.
Deraf kunne vi forståa, hvordan det kan være, at Varie
ringer, der opstaa sent, saa ofte ere blevne bevarede for
Hannernes Udsmykning, medens Hunnerne og Ungerne
næsten ikke ere blevne paavirkede og derfor ere ens. Hos
Arter, som have en forskjellig Sommer- og Vinterdragt
og hvis Hanner enten ligne eller afvige fra Hunnerne til
begge Aarstider eller kun om Sommeren, der bliver den
Grad og den Maade, i hvilken og paa hvilken Ungerne og
de Gamle ligne hinanden, overordenlig indviklet, og denne
Indviklethed har aabenbart sin Grund deri, at Karakterer,
der først vare erhvervede af Hannerne, ere blevne ned
arvede paa forskjellige Maader og i forskjellige Grader,
bundne til Alder, Kjøn og Aarstid.
Da Ungerne af saamange Arter kun ere blevne lidet
modificerede, hvad Farver og andre Prydelser angaa, ere
vi istand til at danne os en Mening om deres gamle P^or
fædres Fjerdragt; og vi kunne se, at vore nu existerende
Arters Skjønhed, hvad den hele Klasse angaaer, er tåget
meget til siden den Tid, om hvilken der foreligger in
direkte Indberetninger i den ufærdige Fjerdragt. Mange
Fugle, særlig de, som færdes meget paa Jorden, have
uden Tvivl været dunkelt farvede for Sikkerhedens Skyld.
I nogle Tilfælde har Fjerdragtens øverste, udsatte Overflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
