Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
terers yderst store Variabilitet og paa, at de ere yderst
tilbøjelige til at afvige fra hinanden hos nærbeslægtede
Former.
Omendskjøndt Stødtænder og Horn i alle Tilfælde op
rindelig synes at være blevne udviklede som Vaaben til
Brug i Kjønskampene, saa tjene de dog ofte til Nytte
i andre Øjemed. Elefanten bruger sine Stødtænder, nåar
den angriber Tigeren; ifølge Bruce flænger den med dem
Træstammerne saalænge til den lettere kan kaste dem
omkuld, og paa samme Maade forskaffer den sig Palmernes
melede Mary; den afrikanske Elefant bruger ofte den ene
Stødtand, og altid den samme, for at undersøge Jord
bunden, og saaledes forvisse sig om at den kan bære dens
tunge Krop. Den almindelige Tyr forsvarer Hjorden med
sine Horn, og i Sverig har man, ifølge Lloyd, havt
Exempler paa, at Elsdyret har slaaet en Ulv ihjel med et
eneste Slag af sine store Horn. Der kunde anføres mange
lignende Exempler. Næsten det besynderligste andenhaands
Brug, der saaledes lejlighedsvis gjøres af et Dyrs Horn,
er det Kaptain Hutton 1 ) har iagttaget hos den vilde Ged
(Capra ægagrus) fra Himalaya, og som da ogsaa fortælles
om Stenbukken, nemlig, at nåar Bukken er saa uheldig
at falde ned fra et højt Sted, saa bøjer den Hovedet ind
under sig bg bryder saaledes Stødets Heftighed ved sine
kraftige Horn. Hunnen kan ikke bruge sine Horn paa
denne Maade, da de ere mindre, men da hun er mere
rolig af sig, saa har hun ikke saameget Brug for dette
sælsomme Værge.
Enhver Dyrehån bruger sine Vaaben paa sin ejen
dommelige Maade. Den almindelige Vædder løber til og
støder med en saadan Kraft med Roden af sine Horn, at
jeg har seet en kraftig Mand kastet overende saa let, som
havde det været et Barn. Geder og visse Faarearter,
’) «Calcutta Journal of Nat. Hist, Vol. 11, 1843, S. 526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
