- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
248

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248
at nåar to af disse Dyr berede sig til Kamp, lægge de
sig ned paa Knæ med Hovedet imellem deres Forben og
i denne Stilling ligge Hornene tæt op til Jorden og næsten
parallelt med den og Spidserne pege fremad og en lille
Smule opad. De Kæmpende nærme sig da lidt efter lidt
til hinanden og bestræbe sig for at faa de opadvendte
Spidser ind under hinandens Legeme; dersom dette lykkes
en af dem, saa springer den pludselig op, kaster samtidigt
dermed Hovedet tilbage og kan paa denne Maade saare
eller maaske endog gjennembore sin Modstander. Begge
Dyr lægge sig samtidigt paa Knæ for at de kunne vogte
sig saa meget som muligt for denne Manøvre. Der for
tælles, at en af disse Antiloper har brugt’ sine Horn med
Held endogsaa imod en Løve; og dog vilde den, da den
er nødt til at bøje Hovedet ned mellem Forbenene for at
faa Hornspidserne bøjede fremad, i Almindelighed være
meget ufordelagtig stillet, nåar den blev angrebet. Det
er derfor ikke sandsynligt, at Hornene ere blevne om
dannede saaledes, og have faaet deres store Længde
og ejendommelige Stilling, til Beskyttelse mod Rovdyr.
Vi kunne imidlertid se, at saasnart som en af Oryx’s
gamle Forfædre havde faaet nogenlunde lange Horn, der
vare bøjede lidt bagud, saa vilde den i Kampene med
sine Rivaler være nødt til at bøje sit Hoved noget indad
eller nedad, saadan som nu visse Hjorte gjøre; og det er
ikke usandsynligt, at den kunde have faaet den. Vane,
først lejlighedsvis og senere regelmæssig, at lægge sig paa
Knæ. I dette Tilfælde er det næsten vist, at de Hanner,
som havde de længste Horn, vilde have været meget for
delagtigere stillede end de, der havde de korte Horn;
og saa vilde Hornene lidt efter lidt være blevne gjorte
længere og længere ved Parringsvalg, indtil de fik deres
nuværende mærkelige Længde og Stilling.
Hos mange Slags Hjorte frembyde Hornenes Forgrening
en mærkelig Vanskelighed; thi det er sikkert, at en enkelt
lige Spids vilde frembringe et langt farligere Saar end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free