- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
250

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250
Det synes saaledes som om de yderste Grene navnlig eller
udelukkende bruges til at puffe med eller til at forsvare
sig med. Ikke desto mindre bruges hos nogle Arter de
øverste Grene som Angrebsvaaben; da en Mand en Gang
blev angreben af en Wapiti-Hjort (Cervus Canadensis) i
Judge Catons Park i Ottawa og flere Personer forsøgte
paa at befri ham, «løftede Hjorten slet ikke sit Hoved fra
Jorden; den holdt i Virkeligheden sit Ansigt næsten lige
med Jorden, med Mulen omtrent inde mellem Forbenene,
undtagen da den vendte sit Hoved til den ene Side for
som Forberedelse til et nyt Stød at gjøre de nødvendige
lagttagelser.« I denne Stilling vare Spidserne af Hornene
rettede lige mod dens Modstandere. «Da den drejede
Hovedet maatte den nødvendigvis løfte det noget, fordi
dens Horn vare saa lange, at den ikke kunde vende
Hovedet uden at løfte dem paa den ene Side, medens den
anden derved kom til at røre ved Jorden «. Hjorten drev
ved denne Fremgangsmaade lidt efter lidt de Folk, der
vare komne til Undsætning, en 150 til 200 Fod bort og
Manden, den havde angrebet, blev dræbt. ’)
Omendskjøndt Hjortenes Horn eie udmærkede Vaaben,
troer jeg dog ikke, at der kan være nogen Tvivl om, at
en enkelt Spids vilde være langt farligere end et forgrenet
Gevier; og Judgde Caton, som har stor Erfaring i Alt,
hvad der angaaer Hjorte, er ganske enig med mig i saa
Henseende. Ikke heller synes de forgrenede Horn, hvor
vel de ere i høj Grad vigtige som Forsvarsvaaben mod
Rivaler, fuldkommen velskikkede til dette Øjemed, da de
ere tilbøjelige til at blive klemte ind imellem hinanden.
Det er derfor faldet mig ind, at det kunde være, at de
tjente til Prydelse. At Hjortenes grenede Gevier og visse
Antilopers lyredannede Horn, med deres yndefulde Dob
beltbøjning (Fig. 62) ere skjønne Prydelser , vil Ingen
M Jevnfør en højst interessant Meddelelse i Appendixet til Hr. J. D
Catons ovenfor citerede Afhandling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free